- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
89

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 16de mai 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 20.

TEKNISK UGEBLAD.

89

Indhold: + Jonas Wessel. - Nødvendigheden af tekniske skoler
for mekaniske arbeidere. - Den tekniske høiskole. -Tekniske
meddelelser: Kirkekonkurrancen i Arendal. - Håkonshallens restau-

rering. - Dampsprøiter. - Elektriske luftledninger. - Granitsøiler i
huse. - Den elektriske konferance. - Gåsedalens kobbergruber. -
Nyskjærpets grubekompagni. -

t

Jonas Wessel.

Atter må vi beklage tabet af en høiagtet kollega,
idet vor landsmand civilingeniør Jonas Wessel afgik
ved en pludselig død i Sverige den 8de mai
sidstleden. Han var født 9de april 1839 i Skien. Sin
tekniske uddannelse erholdt han dels i Hannover,
hvor han studerede 1857-59, dels i Zurich, hvor
han i 1861 tog afgangsexamen. Efter sin
hjemkomst var han en kortere tid beskjæftiget som
arntskonduktør og havde derpå i 1862 ansættelse
som ingeniør ved kanalvæsenet, hvorpå han i 1863
blev assistent ved de dengang pågående
jernbaneanlæg Kongsvinger-Rigsgrænsen og Drammen-
Randsfjord. Hans rastløse energi tillod ham
imidlertid ikke længe at forblive i de oifentlige
arbeiders mere j evne beskjeftigelse. I årene 1864-65
ser vi ham ansat i Sverige blandt andet ved
anlægget af Ystad-Eslofbanen. Under dette ophold i
Sverige både vaktes hans lyst for, og satte han sig
ind i ledelse af større kontraktørarbeider, og fra
1866 af finder vi ham sågodtsom uafbrudt sysselsat
med sådanne. I Norge er hans navn i denne
egenskab knyttet til arbeider ved
Drammen-Rands-fjordbanen, Kristiania-Drammenbanen, Hougsund
-Kongsberglinien og Grundset-Åmotbanen. I
begyndelsen af syvtiårene forlod han imidlertid Norge
for i Sverige efter en mere udstrakt målestok at
fortsætte denne beskjeftigelse. Sammen med
ingeniør E. Sandeli, kaptein ved våg- og
vattenbygnads-kåren byggede han dele af banen Hallsberg-Motala

-Mjolby, samt fuldstændig Stockholm-Vesterås -
Bergslagens- og Dalslandsbanen. Efterat Sandell’s
død havde opløst dette firma, byggede han dels alene,
dels associeret med ingeniøren F. A. von Posse
flere mindre baner i Sydsverige,
Sala-Tillberga-banen, Gårdsherads jernvåg, Gefle-Ockelbobanen
og havde netop påtaget sig bygningen af Borås-
Svenljungabanen, da døden afsluttede hans
virksomme liv.

Det var imidlertid ikke først og udelukkende
ved bygningen af disse baner, at Wessel trådte til.
Han var med ved planlæggelsen, ved bolagenes
dannelse, ligesom han også rastløst arbeidede for at
kalde nye foretagender tillive, - vi behøver kun
som exempel at minde om hans agitation for
Kongsvinger-Soderhamnbanen -, og det var herved, at
hans virksomhed for de interesserede landsdele fik
en vidtgående indflydelse. I de senere år gik han
også ind i en række større industrielle foretagender
f. ex. Motala mek. værksted, hvor han var en af
om ikke den største aktieeier, telefonkompagnier i
Stockholm m. fl. byer, Halangen skiferbrud ved
Dalslandsbanen osv.

Overalt hvor Wessel færdedes efterlod han det
omdømme, at han var en usædvanlig dygtig, grei
og vennesæl mand. Ligeoverfor sine arbeidere og
funktionærer havde han ord for at være en om end
Stræng dog omsorgsfuld husbond. Det antages, at
han efterlader sin familie en ikke ubetydelig formue.

Nødvendigheden af tekniske skoler for mekaniske arbeidere.

American MacMnist skriver: I de sidste 25
år har Amerikanerne nået til fronten blandt de
fabrikdrivende nationer. Med hensyn til tekniske
kundskaber var vore mekanikere da ligestillede med
sine kolleger rundt om i verden. Nu for tiden.
derimod står de langt tilbage for andre nationers
med hensyn til teoretiske kundskaber. Nationer,
der ophører at gå frem, går tilbage, da andre
nationer stadig går fremad.

Vore arbeidere sakker agterud, fordi andre
nationer stadig udvider og forbedrer deres tekniske
skoler, for at arbeideren kan erholde de tilstrække-

lige kundskaber, der passer for hans specielle fag,
medens derimod vi har ladet os nøie med at drive
fremad i den gamle slendrian. Vi har overladt den
lærdom, som vore mekanikere burde have, til
forgodtbefindende af et system, der erkj ender den
intellektuelle nødvendighed af sagførere, præster og
kjøb-mænd, men som er fuldstændigt uvidende om
nødvendigheden af industriel udvikling.

Istedetfor at bringe skolerne og værkstederne
i nærmere berørelse med hinanden, har man
stadig sørget for, at udvidelsen af vor
fabrikvirksomhed har havt tilfølge, at distancen mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:13:53 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1884/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free