- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
98

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 30te mai 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK UGEBLAD.

30te mai 1884

derpå overfører denne tegning på zinkpladen
gjennem overtryk. Zinkpladen bliver underkastet
ætsning, efterat tegningen ved påstrøning af
pulveriseret harpix er gjort uangribelig for syren, og således
sluttelig en træsnitplade erholdt, der bliver trykket
på bogtrykkerpressen. Allerede på denne måde,
idet man kopierer et negativ på fotolithograflsk
papir, der er bedækket med limkromat, og
indsværter og omtrykker på samme måde som ved
fotolitho-graflen, kan man erholde fotografiske reliefplader i
liniemaner efter tegninger og lignende. Smukkere
falder disse resultater ud, når man tager det
betræffende negativ ud fra glasset og kopierer det
omvendt på den med asfaltgrund overtrukne
zinkplade. Denne bliver, som allerede nævnt, videre
behandlet, udviklet med benzin, vasket, indsat med
harpixpulver og derpå ætset. Her erholder man
ligeledes en ophøiet cliché. Sådanne plader
tilbereder man også efter Paitevins oprindelige metode,
idet man benytter den hos et under et negativ belyst
limkromatskikt i koldt vand stedfindende opsvulmen,
afstøber det således erholdte relief i vox eller
stearin (vel også i gips), gjør denne afstøbning ledende,
overfører den igjen ad galvanoplastisk vei, så at
man erholder en ophøiet cliché af kobber.

Pretsch’s oprindelige fremgangsmåde var en
lignende, kun benyttede han det naturlige korn,
som et opsvulmet tykt limkromatskikt viser efter
at have været udsat for lysets indvirkning, og
afstøbte denne direkte galvanoplastisk efter først at
have gjort den ledende. Han erholdt på denne måde
en med halvtone forsynet fotografisk dybtryksplade,
der måtte trykkes på kobbertrykpressen. For de
formedelst galvanoplastik fremstillede plader for
ophøiet tryk og dybtryk frembyder også
Woodbury-tryk, som vi har beskrevet i en foregående artikkel,
en meget hensigtsmæssig vei. Den amerikanske
ives- og foto-engraving-proces beror tildels herpå.
De på foranstående måde erholdte dybtryk kalder
man {almindelighed foto- eller heliogravur.

For direkte fremstilling af fordybede plader på
zink formedelst asfalt må man istedetfor et negativ
anvende et fotografisk diapositiv. Ved mange
helio-grafiske fremgangsmåder tjener også istedetfor asfalt
et direkte på zinkpladen anbragt kemikalieskikt til
kopiering og derpå tillige som ætsgrund.

Blandt de fra typetryk forskjellige
fo.’;omeka-niske trykningsmåder vil selvfølgelig lystrykket vel
endnu i lang tid stå øverst.

Hvad kan der gjøres for at lette arbeidere adgangen til de tekniske aftenskoler.

Diskussion i den Polytekniske Forenings møde den 1ste april 1884.

Ingeniør Roshauw holdt et indledende foredrag, hvori
han gav en kort oversigt over skolernes plan samt deres
virksomhed, siden den første skole hlev oprettet i 1876. Det havde
vist sig, at kun V*-l/s af det antal elever, der blev optaget
ved skolen, forlod denne med afgangstestimonium, idet de
andre blev borte underveis dels af mangel på stadighed, men
dels og fornemlig hindredes af adskillige ulemper, som det
var diskussionens formål at søge afhjulpne. Medens nemlig
enkelte fabrikker havde stillet sig meget velvilligt
ligeoverfor skolen og endog betalt skolegangen for sine arbeidere, så
havde derimod andre så langt fra bidraget til at skaffe
skolerne søgning, at deres arbeidere tvertimod j evnligt hindredes
ved overarbejde, gaves dekort i sin løn, om de måtte forlade
arbeidet lidt før arbeidstidens udløb, o. s. v.

Foredragsholderen paaviste desuden skolernes berettigelse
og nødvendighed ved, at skjønt fordringerne for optagelse
ved skolen var stillet meget lavt - langt lavere end planen
for almuskolernes 7de klasse, hvorfra aftenskolerne jo måtte
forudsættes væsentligst at rekrutteres -, så vilde man, om
disse fordringer strengt skulde påsees overholdte, komme til
at vise tilbage mindst halvparten af de anmeldte elever - et
tegn altså på, hvor ringe kundskaben var blandt denne klasse.

Han forbeholdt sig senere at fremsætte forslag til en
resolution, hvori udtales ønsket om, at værkstederne ved forfremmelse
af sine arbeidere vilde tage hensyn til, om de havde
erhvervet sig afgangstestimonium fra teknisk aftenskole, hvorhos
man skulde bidrage til forøgelse af søgningen ved direkte
opfordringer til arbeiderne, og under enhver omstændighed
ikke i nogen måde lægge hindringer iveien for fremmødet.
Tillige skulde resolutionen omfatte ønskeligheden af, at der
ved uddeling af håndværkerstipendier toges samme hensyn
som ovenfor nævnt.

Ingeniørkap t. Heyerdahl fandt skolens plan teore-

tisk meget smuk, men var bange for, at den i praxis var for
høit anlagt Det viste sig jo, at eleverne havde vanskeligt
for at fastholde de kundskaber, de havde fået i
almu-skolen, og der var da endnu mindre sandsynlighed for,
at de vilde kunne fastholde de vanskeligere ting, de lærte i
aftenskolen. Han mente derfor, at hovedvægten burde lægges
på tegneundervisningen og tildels lidt elementær matematik.
Ved tegningen skjærpes nemlig iagttagelsesevnen, og det er
jo væsentlig om at gjøre at uddanne arbeiderens intelligents,
ikke at bibringe ham en mængde kundskaber, for hvilke han
intet brug har.

Med hensyn til resolutionen angående stipendierne så
fandt han denne ubeføiet, idet den løse og ledige arbeider
aldrig burde gives stipendium. Det viste sig nemlig jevnlig,
at når en duelig mand kom ud, så kom han sjelden tilbage
igjen, og det var således direkte at exportere de duelige folk.
Stipendierne burde derfor gives til mestre, der var bundet til
hjemmet. Desuden om en fabrikherre havde en duelig mand,
så vilde han selv sende ham ud for at lære noget, da han
selv vilde vinde herved.

Ingeniør Roshauw. Heyerdahl var bange for, at
man skulde bebyrde eleverne med overflødig undervisning.

Om hr. H. imidlertid en gang vilde overvære
undervisningen i aftenskolerne, så vilde han få anledning til at
overbevise sig om, at så ikke var tilfældet. Imidlertid når skolen
ikke udelukkende skulde være tegneskole, - en sådan havdes
jo her i byen - så måtte der jo i de tekniske aftenskoler
undervises også i andre fag. Af skolens elever var den største
del arbeidere ved mekaniske værksteder, og det måtte vel
være nyttigt for sådanne folk også at have lært elementæren
af mekanik og fysik foruden øvelse i norsk og lidt bogholderi.

Det var ikke meningen, at der skulde bevilges nye
stipendier for elever af aftenskolen, men at der ved uddelingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free