Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 30. 25de juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
TEKNISK UGEBLAD.
25de juli 1884
udgifterne beløber sig til kr 120 232, altså et overskud af
kr. 69 042. Sammenstillet med de tidligere år viser trafiken
en betydelig forøgelse, idet årene 1879-83 har en
bruttoindtægt pr. km. banelængde af resp. kr. 1790, 1916, 2 083,
2 260 og 2 743. Samtidig er udgiftsprocenten gået stadig
nedover fra 112 til 63l/2 pct. Det er navnlig godsbefordriugen,
der er tiltaget og da vel især trælasttrafiken, der omfatter
78 pct. af den hele befordrede vægtmasse; heraf er noget
over halvdelen skåren last i retningen ned til Fredrikshald,
n. Galvaniseret jernblik i lighed med cuivre poli finder
i den senere tid stærk afsætning istedetfor lakeret blik,
hvilket, som bekjendt, snart taber lakeringen og bliver stygt og
måske også er sundhedsfarligt. Gjenstande af galvaniseret
jern-blik er meget billige og har et smukt, værdifuldt udseende
sålænge de ikke bruges. Sker dette så får de sorte flekker
som ved pudsningen lader det tynde overdrag gå af og
efterlader et hæsligt, værdiløst udseende. Efter sex ugers brug,
blev en nedskriveren tilhørende brødkakke af jernblik, som
var meget smukt presset og galvaniseret, aldeles ødelagt og
ubrugbar.
n. Om træstof- og papirindustrien i Tyskland skriver
Papier Zeitung: Den papirsort hvormed vi seirer på
verdensmarkedet på grund af vore skoge, forstkultur, vandkraft og
erfaringer, er hovedsagelig trykpapir og da væsentlig
avispapir. Dette består af 60 til 80 pct. slibestof og 40 til 20
pct. filler, natroncellulose, sulfitstof eller sulfatstof etc. d. v.
s« af træ og atter træ. Omendskjøndt trykpapirpriserne er
lavere end nogensinde, har dog de store aktieselskaber drevet
det til at give 10-15 pct., altså tjent godt. Dette resultat
skyldes de billige priser på råstoffene, særlig slibestof og
cellulose, de egne træsliberier, nøie kjendskab til
fabrikationen, dygtig ledelse og en erfaren arbeidsstok og på grund
heraf besparelser på alle hjørner og kanter.
Fabrikanterne synes også, trods de lave priser, at tro på fremtiden
og en stedse voxende export. Alle bedre fabriker har fuldt
op at gjøre og alene i Saksen er der opsat 15 nye
papir-maskiner, som årlig vil komme til at forbruge 250 000
centner træstof.
n. De mange og store ildebrande, hvorom der
daglig-berettes fra Amerika, giver mere og mere anledning til, at man
begynder at se sig om efter nye midler til at forhindre
sådanne katastrofer. Det erkjendes, at der gives naturlige
grænser, hvorudover intet nok så godt organiseret brandvæsen
kan arbeide, og hvor maskinernes kraft ikke længere kan
virke. Det er da mod en fuldkommengjørelse af
bygningslovene man må vende sig, og i denne retning er der endnu
særdeles meget at opnå. De kolossale huse, som i den sidste
tid er byggede i Amerika, har begyndt at åbne øinene herfor,
n. En Dampmagnet. Som allerede Tomasi har påvist,
kan man frembringe en magnet ved at lade damp af to
atmosfærers tryk passere gjennem et 1,5 mm. kobberrør, der er
vundet omkring en jernkjerne.
n. Når bør man male? Der Techniker påstår i
begyndelsen af vinteren eller tidlig om våren, medens det endnu er
koldt, og der ikke flyver støv omkring. Malingen skal da
blive stærkest.
n. En ny fremgangsmåde til at kopiere
akvareltegninger er opfundet i Frankrig. Den synes at bestå i en
slags litografi, og metoden er så fuldkommen, at der må
mikroskop eller et særlig øvet øie til for at opdage, at man
ikke har et originalbillede for sig. Et billede ca. 50 X BO
cm. koster 50 kroner.
n. Strukne rør af stål fabrikeres nu i England og finder
især anvendelse til forskjellige hydrauliske Øiemed. De fåes
op til 4Y2" ydre og 4" indre diameter. Efterspørgselen på
sådanne rør tiltager, og der importeres især meget af dem i
Amerika.
n. Forbedring i glasfabrikationen. I 1824 opfandt en
en arbeider i Baccarat et lidet apparat til at forbedre den
almindelige glasblæsning. Dette apparat, der er kjendt under
navnet «Robinets kolbe», er ganske nyttigt, men den ringe
mængde luft, som det kan rumme, gjør det kun anvendeligt til
mindre gjenstande. Nu har d’hr. Appert i deres fabrik i
Clichy indført en metode ved hvilken blæsning med munden
bliver overflødig, idet der istedet benyttes komprimeret luft
med høi t tryk. Som bekjendt er glasblæserne udsat for flere
sygdomme f. ex. i læberne og kinderne, ligesom de også
plages meget af svulster og brok, hvortil især de unge gutter,
som ofte benyttes, er prædisponerede. Disse ulemper vil
kunne undgåes ved den nye metode, ligesom blæsningen vil
kunne foregå hurtigere.
Receptkasse.
n. Brun beits for træ, til imitation af eg-, nød- o«1
kirsebærtræ får man ved at fortynde jodtinktur (som kan kjøbes
i ethvert apotek) med spiritus; eftersom man tilsætter meget
eller lidet spiritus, får man lysere eller mørkere nuancer.
Beitsningen foregår med pensel eller en tøilap og kan efter
tørringen poleres på vanlig måde. I stedet herfor kan man
også tilsætte beitsen hvid schellak, hvorved man får en
beits-politur, der tilsteder begge operationer.
n. For at skrive på stål skal man rense det betreffende
sted med olie og derpå bedække det med vox. Heri skrives
med en skarp spids, så stålet bliver rent, hvorpå der med
en pensel påstryges en blanding af l del salpetersyre og I/Q
saltsyre. Lader man så arbeidet stå i 5 minuter, kan det
vaskes med vand, hvorpå voxet fjernes, og skriften viser sig
indætset.
n. Kidt for zinkornamenter. Til udbedring af støbte
zinkgjenstande kan man på følgende måde lave et passende
kidt. Man rører en opløsning af natronvaudglas 33° B. godt
sammen med finslemmet kridt og under stadig tilsætning af
af zinkstøv (zinkgråt), indtil det bliver en tyk, plastisk masse,
der efter 6 å 8 timer bliver meget hård. Poleres den derpå
med agat, så får man den glinsende hvide, metalliske
zink-farve. Kidtet fæster sig for øvrigt lige godt til andre
metaller eller sten og træ.
n. Små gjenstande af kobber eller messing gjøres
hvide, ved at koges i en opløsning af crmor tartari og
tinkorn, der opløser sig i det førstnævnte og sætter sig sig fast
på metallet.
n. Messing får et guldlignende udseende ved at
behandles med en blanding af 4 dele melkesukker, som koges
sammen i 100 dele vand og derpå under stadig omrøring
tilsættes 4 dele af en koncentreret løsning af svovelsurt
kobberoxyd. Blandingen afkjøles derpå til 75° C., hvorpå den vel
rensede gjenstand lægges ned deri en kort tid. Ligger den
længe, får den først et blåligt, derpå et regnebuefarvet
udseende.
Personalia.
Til lærere ved Kristiania tekniske aftenskole i
V a t e r l a n d er ansatte:
Civilingeniør H. Weiser i konstruktionstegning og
maskiningeniør E. Sommer f ei t i maskin- og fagtegning.
Til lærer ved den tekniske aftenskole ved sagene er
ansat civilingeniør, telegraf inspektør K Amundsen i
handelsregning og bogholderi.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
