Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 19de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
TEKNISK UGEBLAD.
19de decbr, 1884-
betydelse fo’r den enskildes lif, heisa och arbetsdugiighet samt
samt samhållets deraf beroende valfard och forkofran.
I sådant syfte vi 11 foreningen
dels ofverlågga om och uttala sig ofver helsovårdsfrågor
af praktisk vigt,
dels jemvål, och i den man forhållandena det tillåta,
ut-gitva skrifter och anordna oifentliga foredrag i ainnen rorande
helsovård.
Den svenske forenings statliter er ifølge en meddelelse af
prof. Heyinan i Stockholm følgende:
1. Till ledamoter i foreningen kallas personer, hvilkas
verk-samhet beror helsovården, såsom låkare, tekniker,
forvalt-ningstjenstemån afvensom andra, hvilka kunna antagas
nitalska for uppnåendet af foreningens mål.
2. Ledamot erlagger årligen 5 kronor fo’r bestridande af
foreningens utgifter.
’-i. Foreningen utser fo’r ett år i sender en styrelse,
bestående af en ordforande, en sekreterare och 8 ledamoter.
4. Denna styrelse, hvilken inom sig våljer vice ordforande
och kassaforvaltare, har, intilldess foreningen narmare
bestamt dess åliggande, att
inkalla medlemmar
anordna sammantråden,
beståmma ofveiiaggningsamnen.
vidtaga for diskussionen nodiga forberedelser,
forvalta tilgångarne,
besluta om nodiga utgifter samt
verkstalla foreningens beslut.
Det vil efter dette let forståes –tror j eg -, på hvilket
fundament en norsk forening måtte kunne bygges.
Foreningens formål måtte efter min mening være:
1. Arbeide for udbredelse af kundskab om og sans for
sundhedspleie.
2. Efter omstændighederne såvidt muligt at bidrage til
fremhjælp af de forbedringer i sundhedsvæsenet i ståt og
kommune, som måtte findes nødvendige.
For at opnå dette Øiemed vilde det formentlig være
hensigtsmæssigt, om der i foreningen blev holdt foredrag,
efterfulgt af diskussion over de forskjellige grene af
sund-hedspleien, og at disse foredrag og forhandlinger blev trykte.
Når foreningen vilde virke udenfor sin egen kreds, kunde den
måske sørge for udbredelse af kundskab om sundhedspleie
blandt befolkningen ved uddeling af små greie traktater eller
lign. og muligens ved populære foredrag for arbeidere og
andre. Forslag til reformer, som man måtte finde ønskelige,
kunde efter grundig udredelse tænkes - i form af
forestillinger - over sendte til stats- eller kommunestyrelsen. Til
foreningens eget tarv vilde det være, om den kunde omfatte
alle samfundsklasser, og den vilde være vel tjent, om den
blandt sine medlemmer foruden læger og teknikere kunde
tælle repræsentanter for handel, håndværk, fabrikindustri,
læ-rergjerning, administration o. a.
Da foreningen altid vilde få endel udgifter, måtte der af
medlemmerne erlægges en kontingent; men denne måtte være
så liden at den ikke skræmmede nogen fra at indtræde som
medlem. I den svenske forening er kontingenten 5 kr., i den
danske 3 kr.
Foreningen måtte have en bestyrelse, bestående af en
ordfører, en sekretær, en kasserer og endel andre medlemmer,
der måtte samråde om afholdelse af møder, foredrags- og
diskussionsemner (hvilke sidste iøvrigt måtte kunne foreslåes af
hvilketsomhelst medlem, men i hvert tilfælde måtte søges
tilstrækkelig forberedt af bestyrelsen) og lede foreningens
virksomhed og forvalte dens midler.
På grund af foreningens formål, som jeg havde tænkt
mig det, vilde man aldrig savne opgaver at bearbeide.
Opgaverne vil snarere være for mange end for få. Hovedsagen
vil være, at enhver opgave, som foreningen vil bære frem,
får den mest alsidige belysning.
Professor Heiberg vilde udtale sin sympati for den
tanke, som lå tilgrund for doktor Bentzens foredrag.
Lægerne kunde ikke alene råde med alt, hvad der hørte
hygie-nen til; teknikere, ingeniører og arkitekter måtte være med
i arbeidet.
Overlæge Hal d erklærede ligeledes sin tilslutning til
sagen. For at få den realiseret hurtigst mulig, vilde han
foreslå, at bestyrelsen for Den polytekniske forening
træder sammen med bestyrelsen for Det
medicinsk e selskab for at forberede sagen - med
tilkaldelse af medlemmer, som de dertil finder tjenlige.
Doktor Oscar Nissen vilde gjøre opmærksom på, at
det neppe vilde være korrekt, om man ligeoverfor Det
medicinske selskabs bestyrelse her tog beslutning om, at den skulde
træde sammen med bestyrelsen for Den polytekniske forening
i dette Øiemed; man havde ingen myndighed dertil, og det
kunde tænkes, at det vilde støde på hindringer. Det turde
måske være heldigere, om man anmodede Det medicinske
selskab at vælge en komite til i forening med bestyrelsen for
Den polytekniske forening at udarbeide foreløbigt forslag til
stiftelse af en sådan forening. Man vilde på denne måde
også få fagligheden lidet repræsenteret inden komiteen,
medens der i med. selskabs bestyrelse for tiden, såvidt han vidste,
ikke fandtes nogen hygieniker af faget.
Formanden henstillede til Hald at ændre sit
forslag derhen, at der stilledes en anmodning til det
medicinske Selskabs bestyrelse om at træde sammen med
foreningens bestyrelse.
Hald havde intet imod at foretage sådan ændring.
Doktor Koren bemærkede, at det gjaldt først at afgjøre,
hvorvidt nogen sådan forening for sundhedspleie burde
dannes. Denne sag var ganske vist livskraftig; thi den havde
sin grund i hjemlige forhold og var ikke alene en udefra
optaget tanke. Den bedste hjælper og vækker for hygienen
havde her som andetsteds kolera været. Allerede i 1832 blev
der i Norge nedsat en sundhedskommission for det hele land,
som skulde befatte sig med sundhedsvæsen i almindelighed,
men dog væsentlig skulde have sin opmærksomhed henvendt
på koleraen. Imidlertid var kolerabesøgene sjeldne, og
sundhedskommissionen sygnede hen. En anden hjælper for
sundhedsvæsenet i Norge havde spedalskheden været. 11857 blev
der i alle landets distrikter, hvor der fandtes spedalske,
nedsat sundhedskommissioner, og dette viste sig at være en så
heldig foranstaltning, at der allerede 3 år senere - i 1860
- blev ved en almindelig sundhedslov nedsat
sundhedskommissioner i alle byer og landdistrikter. Denne lov indeholder
"(i § 3) så omfattende bestemmelser, at den forening doktor
Bentzen har foreslået dannet, ikke kunde befatte sig med
nogen ting, som ikke gik ind under nævnte § 3. Tanken om
dannelse af en sådan forening havde derfor rod i vore egne
forholde. Vort land var siden 1860 – kunde man sige -
en eneste stor sundhedskommission, og en forening som den
her omhandlede vilde som et slags centralværksted kunne
gjøre ikke liden nytte. x
Generalkirurg Thaulow troede at kunne udtale på Det
medicinske selskabs bestyrelses vegne, at der fra dens side
vilde blive vist al imødekommen, hvis Halds forslag blev
vedtaget.
Det blev derefter ved votering enstemmig vedtaget, at
man anså dannelsen af en forening i de af doktor
Bentzen angivne Øiemed ønskelig.
Nissen vilde foreslå, at det kun
henstilledes til det medicinske selskabs bestyrelse at
vælge en komite af læger til at træde sammen
med «Den polytekniske forenings* bestyrelse.
Hald frafaldt sit forslaa- o^ tiltrådte Nissens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
