Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Fremstilling af svovlsur ammoniak. Af N. Persson - Kornrensemaskine. Af H. Lünøe - Dørlås. Af J. Christiansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne varme under tørkepanden, så at den afgiver
sin varme til denne.
Ved gasværk, hvor man ikke har dampkjedel,
anvender man varmen fra gasovnene derved, at
man, som sees ved flg. 2, anbringer et eller flere
kogerør (på tegningen 4 stk.) i trækkanalen som er
lukkede oventil og nedentil. I ethvert af disse
kogerør går et mindre rør v ned til bunden og et andet
rør x er anbragt i låget ved siden af det første.
Disse rør forenes,, som tegningen viser, og der
opstår da igjennem den ulige temperatur mellem
Vædsken i det mindre indre rør og i det større
ydre rør, en cirkulation i pilretningen.
De to hovedrør «/, #, anbringes til det nedre
kammer i kjedlen A (som antydes ved de punkterede
linier i flg. 1) og Vædsken i denne bliver derved
opvarmet, og processen foregår, som ovenfor
beskrevet, ved anvendelsen af damp.
Istedetfor at trykke kalken fra karret C over
i kjedlen A ved hjælp af damp, kan man også
anvende pumper.
Til tørkning af saltet kan man enten anvende
spildvandet fra kjedlen A, eller også anbringe
tørkepanden ovenpå ovnens trækkanal og anvende
varmen fra denne.
Hvis man ønsker at fremstille amoniakvand,
bortfalder bassinet D og panden Æ, og ledes
amo-niakdampen ned i vand som optager amoniaken.
Kornrensemaskine.
Af H. Lünøe.
(PI. XVII).
Ved høieste resolution af Ilte novbr. 1881
blev der nådigst tilstået ingeniør H. Ltinøe af
Kjøbenhavn patent for et tidsrum af 5 år på den af
ham angivne kornrensemaskine med henhold til
vedlagte beskrivelse og tegning, dog således, at
patentet bliver ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke inden
2 år fra patentets udfærdigelse (16de decbr. 1881)
bringes i udøvelse her i riget.
Industriidas s ens erklæring.
Ved de hidtil almindelige anvendte
kornrensemaskiner anvendes altid sigter eller sigtetromler i
forbindelse med blæst; sigten udskiller de grovere
forurensninger, kornet og de lettere sådanne går
igjennem og skilles ved blæsten. Ansøgeren benytter
derimod kun blæst, nedenfra opad i et vertikalt rør,
hvori kornet slippes ind fra en sidetragt med
skyve-luge; de tungere forurensninger falder mod
luftstrømmen til rørets bund, kornet og de lettere føres
opad, men formenes at skilles lige ud for
mundingen, idet kornet først falder ned. Apparatet synes
at måtte kræve meget stærk blæst og neppe kunne
bevirke en fyldestgjørende rensning.
Klassen vil foreslå, at der tilståes H. Ltinøe
patent for 5 år på den af ham angivne
kornrense-maskine, med henhold til vedlagt beskrivelse og
tegning.
Beskrivelse.
Den væsentligste del af den nye
kornrensemaskine er vist på medfølgende tegning i lodret
snit. Sæden bringes ind i tragten D og løber
herfra ved sin egen tyngde gjennem røret C ud i
det lodrette rør A. I dette gribes det af en
opadgående luftsrøm, der river den med sig ud gjennem
den ombøiede munding J5 af røret A, udenfor hvilken
selve sæden falder ned, medens avner og støv føres
videre bort af luftstrømmen; småstene, grus og
andre indblandede tungere dele rives ikke med af
luftstrømmen i røret A, men de falde ned i den
nederste del af røret A, betegnet med m, der kan
tømmes fra tid til anden. Luftstrømmen eller
blæsten indledes, således som vist på tegningen,
gjennem røret G f. ex. fra en centrifugalblæser, og
dernæst passerer den op gjennem røret A.
Blæstens hastighed må selvfølgelig afpasses så nøie som
muligt, Reguleringen af den kan ske på
forskjellige måder, f. ex. ved koniske remskiver i blæserens
mellemmekanisme, og blæserens
omdreiningshastig-hed kan reguleres ved remmens stilling på de nævnte
skiver.
Tragten D kan ved udløbet til røret A være
forsynet med en skyder S, der, om nødvendig åbnes
og lukkes ved en regulator.
Dørlås.
Af J. Christiansen.
(PI. XVIII).
Ved høieste resolution af 18de novbr. 1881 blev
der nådigst tilstået smedemester Johannes
Christiansen af Kristiania patent for et tidsrum af 5 år på den
af ham beskrevne dørlås med henhold til vedlagte
tegning og beskrivelse, dog således, at patentet
bliver ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke inden 2 år
fra patentets udfærdigelse (16de decbr. 1881)
bringes i udøvelse her i riget.
Industriklassens erklæring.
Ved de sædvanlige dørlåse er stiften firkantet,
og gjerne faststøbt til den ene trykker,, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
