Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TEKNISK UGEBLAD.
22de marts 1888
tingent og ingen særskilt afgift. Dette sidste er
hidindtil regelen i Sverige, medens den førstnævnte
betalingsmetode for det meste er anvendt andre
steder.
I Tyskland er det almindelig at have en afgift
af 50 Pfennig til l R, M. pr. samtale foruden det
faste abonnement,
Af den anden slags telefonforbindelser - altså
mellem byer på større afstand - har man i
virkeligheden ikke så særdeles mange.
Den længste afstand, hvorpå der, såvidt mig
bekjendt, overhovedet har været talt pr. telefon, er
mellem New-York og Chicago. Afstanden er her
ca. 2000 kilometer, altså en afstand større end trå
Nordkap til Lindesnæs eller herfra til Norditalien.
Skjønt man svært let blev generet af luftelektricitet
så kunde man forresten med fuldkommen tydelighed
tale med hinanden pr. telefon. Det har dog kun
været et experiment for at se, hvor langt man kunde
tale. Det blev nemlig beregnet, at hver 3 minutters
samtale måtte blive betalt med 12 dollars og at
enda linien måtte være i uafbrudt brug den hele
dag for at driften skulde lønne sig. Selv mellem
så kolossale handelscentrer som disse to byer, er
det selvfølgelig umulig at lå telefonsamtalerne
tilnærmelsesvis så godt betalte, al den stund man for
den samme pris kan sende ca, 70 telegrammer,
Totusind km. er altså på det nuværende
tidspunkt en afstand flere gange så stor som det selv
mellem de største byer er tale om nogen direkte
lønnende drift.
De, såvidt mig bekjendt, længste i brug
værende telefonforbindelser mellem amerikanske byer,
er mellem New-York og Filadelfia og New-York og
Boston. Til Filadelfia er afstanden ca. 150 km.
Der ei- her anbragt et større antal dobbeltledninger
af hårdtrukken kobbertråd 2,0 mm. diam.
Betalingen for hver 5 minutters samtale er her l dollar,
det vil sige, det er prisen fra børserne og nogle få
andre offentlige talestationer. Hvis man fra sit
eget kontor af ønsker at kunne benytte
telefonforbindelsen til den anden by, så må man betale en
særskilt årlig kontingent af 40 dollar for at få et
eget apparat hertil og en særskilt dobbeltlinie fra
centralstationen. Desuden betales der da den samme
dollar for hver gang man vil tale. Endvidere er
det almindelige telefonabonnement inden byen en
fuldstændig særskilt sag; dertil har man et andet
apparat og dertil betales der en særskilt årlig
kontingent,
Af lignende europæiske forbindelser, vil det
være bekjendt, at der existerer forbindelse mellem
Paris og Brtissel. Afstanden mellem disse byer er
ca. 300 km. og linien bestod indtil i høst af l
dobbeltledning af siliciumbronse 3 mm. diam.
Senere er der, såvidt jeg ved, anlagt en
ledning til, da den ene forbindelse ikke fyldestgjorde
for behovet. Denne forbindelse har intet med
centralstationerne eller de almindelige telefonabonnenter
at gjøre; den forbinder nemlig kun børserne på de
respektive steder, men kan selvfølgelig benyttes af
hvemsomhelst, der betaler den bestemte afgift,
nemlig 3 frc. for 5 minutter.
Blandt de bedste kunder for denne linie, er de
store aviser i Paris og Brussel, idet telefonen meget
benyttes til at diktere lange depescher. Når man
i 5 minutter kan uafbrudt diktere og det dikterede
på den anden station nedskrives ved hjælp af
hurtigskrivere, så er det klart, at man på den måde kan
række at give meddelelser som, om de skulde været
telegraferede, vilde koste temmelig store summer.
Foruden til aviserne benyttes linien selvfølgelig
mest af børsspekulanterne, og linien er i uafbrudt
brug den hele forretningstid.
Anlægget skal efter sigende lønne sig ganske
godt, hvortil det vistnok også bidrager sit, at linien
benyttes samtidig til telegrafering efter van
Ryssel-bergs system. De mange ulemper og
vanskeligheder som opstår når der skal telefoneres på
almindelige telegraflinier, er nemlig ikke i så høi grad
tilstede når der skal telegraferes på en særskilt
dertil bygget telefonlinie.
En anden bekjendt linie, af omtrent samme
længde, er i drift mellem Berlin-Hamburg. Den
ligner i alt væsentligt anlægget mellem Paris-
Brtissel; kun er der den forskjel at
telefonsamtalerne her er betydelig billigere, idet de kun koste
l Edl. for hver 5 minutter.
På begge disse linier taler man, når der bruges
de specielt dertil konstruerede apparater, lige så
tydelig og klart, som på de bedste linier her i
Kristiania.
Foruden disse længere linier, existerer der
adskillige kortere linieforbindelser mellem byer der
ligge i ca. 100 å 150 km. afstand fra hinanden.
Hvorledes forholdet vil stille sig i vort land,
vil enhver kunne danne sig en mening om, efter hvad
jeg har anført om de tekniske betingelser for
telefonering på længere afstande, og om den faktiske
udvikling af sådanne telefonforbindelser i udlandet.
Vi har desværre i vort land lange afstande og
små byer - og små økonomiske forholde
idethele-taget. Det skal derfor mere til for at kunne få
istandbragt telefonforbindelse mellem vore byer end i
de fleste andre lande. Hvis ikke staten finder grund
til at ofre kapital på sådanne foretagender for den
indirekte nyttes skyld, ligesom tilfældet har været
delvis med telegrafanlæggene og især med
jernbaneanlæggene, så vil der på det nuværende tidspunkt
ikke kunne være tale om at kunne drive
telefonforbindelse f. ex. mellem Kristiania på den ene
side og Bergen eller Trondhjem på den anden som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
