Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14.
TEKNISK UG K B LAD.
57
Indhold: Det orientalske tæppevæveri. - Indberetning til
Indredepartementet fra stipendiat Brynjulf Brynildsen i Bergen. (Slutn.). -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder.
Blækborttager. - Bog- og b l ad n y t. -
Det orientalske tæppevæveri.
seminariet for orientalske sprog i Berlin holdt
nylig prof. dr. J. Lessing, direktør for Berliner
Kunst-Gewerbe-Museum, et foredrag over det
orientalske tæppevæveri, hvoraf følgende er et uddrag.
Medens her i Europa tæppet er en del af
møblementet og er underkastet moden, er det i Orienten
husets hovedstykke, dets pryd og midtpunkt, den
mest fremragende bærer af kunsten. Tillige er
tæppet et af de vigtigste bindeled mellem
Øster-og Vesterlandenes kultur og har her hævdet sin
stilling lige fra den ældste tid indtil nu. Allerede
Grækerne satte stor pris på milesiske og
babyloniske tæpper og anvendte dem til udsmykning af
sine templer; dem fulgte Romerne og heller ikke den
kristne kirke forsmåede det orientalske tæppe (således
sætter også Holbeins Madonna sin fod på et
persisk tæppe). Efter at der i året 1855 var sendt en
kommission til Smyrna, ene og alene for på stedet
at studere fabrikationen af gulvtæpper - i Orienten
omfatter begrebet tæppe også væggetæpper, i
lighed med vore tapeter, - er der også i Tyskland
opstået talrige tæppevæverier. Den egentlige kunst
-tæppefabrikations hjem har dog altid været Orienten.
Taleren skildrede indgående fremstillingen af et
orientalsk tæppe; materialet er næsten altid uld,
meget sjelden silke. De almindelige tæpper, hvis
form mest er kvadratisk, væves uden fortegning,
arbeiderne - i Persien og Indien mænd, hos
nomadefolkene, især Kurderne, kvinder - har de
enkle mønstre i hovedet; for de store prydtæpper,
som kun på speciel bestilling, fabrikeres tildels efter
årelangt arbeide, for rige folk af en mængde
vævere i forening, må der naturligvis forfærdiges
specielle fortegninger. Et sådant stort tæppe
indeholder flere millioner knuder, som alle er knydte
med hånden. Medens bedetæppet, på hvilket
musel-manden daglig forretter de foreskrevne bønner
og som han derfor medfører på reiser, er af
enklere art, opviser tæpperne for værelser ofte en
ganske forbausende pragt. Der berettes os om
forskjellige sådanne kostbare med guld- og sølvtråde
broderede og med perler og ædelstene besatte tæp-
per; mest bekjendt er Chosran den 1stes berømte
tæppe, som målte 60 alen i firkant, dækkede en
flade af l 051 m2, og blev værdsat til 4 mill. francs.
Da Islam beseirede Persien, ødelagde den det bedste
af den persiske tæppevævekimst, idet den ikke tillod
fremstillingen af personer etc., derimod indførte den
den geometriske form og udbredte denne over hele
Afrika lige til Spanien. Denne store ensartethed
i den ydre form gjør det særdeles vanskeligt, om
ikke ganske umuligt, at bestemme fabrikationsstedet
for et orientalsk tæppe; for de i museer værende
gamle tæpper er det derfor for en stor del kun
muligt at bestemme fra hvilket. århundrede de er. I
den nyeste tid har man i England begyndt at
udnytte den indiske arbeidskraft, som kun koster l/&
ja indtil l/u> af den europæiske (en væver får ca.
4 shilling pr. uge), for vesterlandenes forbrug.
Derved nøier man sig dog ikke med de mønstre, som
de indiske vævere fremstiller efter gammel tradition,
men giver dem også mønstre fra Europa og vælger
hertil især de smukke persiske former. Ved
således at løses fra sine primitive former taber dog
væverne deres oprindelige farvesans, især da tillige
mønstrene i de gamle persiske tæpper er temmelig
afblegede. Også sætter man billigheden for
meget i forgrunden og anvender derfor dårligt
materiale. Således bærer denne tilsyneladende
ideale gjenoplivelse af den gamle kunst allerede
dødsspiren i sig. Om Orientens naturkraft vil
seir-rig overvinde denne invasion af europæiske
fornødenheder, om den orientalske kunst, som i
årtusinder har været en foryngelsens brønd for den
europæiske, vil overstå krisen, eller om den europæiske
kultur også her, som så ofte ellers vil ødelægge
den primitive kunst, kan endnu ikke oversees, men
i allefald må faren ikke undervurderes, og alle
dannede nationer bestræber sig så hurtig som muligt
at samle endnu ægte orientalske tæpper, i
erkjendelsen af, at der i disse ligger en skat, som i
fremtrædende grad er egnet til at bringe nærmere
til os og fastholde Orientens rige verden.
(Deutsche Industr. Zeit).
Indberetning til Indredepartementet fra stipendiat Brynjulf Brynildsen i Bergen.
(Slutning).
Enkelte gjenstande ønsker man matte eller
ialfald enkelte dele af dem matte. Dersom dette
skal gjøres ad kemisk vei. benyttes en matbrænding.
Denne foregår i en blanding af koncentreret
svovlsyre og salpetersyre tilsat en opløsning af et
zinksalt. Denne vædske kan benyttes både i kold og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
