Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
TEKNISK UGEBLAD
14de juni 1S8&
Beskaffenheden måtte ligeledes betegnes, da j
enhver papirmager fandt sig foranlediget til at j
fremstille mindst to sorter af forskjellig godhed på
grund af de forskjellig beskafne råstoffe. Når et
våben tjente til kjendemærke, så fik det ringere i
alm. det enkle skjold, det bedre det fuldstændige
våben med hjelm og hjelmprydelse eller en krone.
Sådanne forskjelligheder finder man især på
vandmærkerne fra Ztiricher papirfabriken efter 1550 i
overensstemmelse med bosættelseskontrakten mellem
landsregjeringen og bogtrykkeren C. Froschauer.
I det 17de århundrede betegnede fabrikanterne det
bedre papir med sit fulde navn, medens de nøiede
sig med at anbringe sine begyndelsesbogstaver på
det ringere papir.
Den sidste art af de ved vandmærker givne
oplysninger - datum - blev anvendt senere og
sjeldnere. Det ældste bekjendte stempel findes i en
lagerbog fra Meximieux (Ain) og fremstiller et våben
med årstallet 1655. Derpå kommer et dokument,
som blev skrevet i Genf i 1660 og som vandmærke
bærer papirmageren Boy’s navn med årstallet 1659.
Et dokument i Lyon viser klokken med navnet
J. Jouber og årstallet 1673.
Ludvig den XVdes papirmagerlov af 27de jan.
1739 forpligtede papirmagere til fremstilling af nye
former, der passede til denne forordnings
bestemmelser. JPor at kunne kontrollere at disse
bestemmelser blev gjennemført, blev det påbudt, at de nye
former skulde bære årstallet 1742. Så skede, og
en lang række år havde alt franskt papir årstallet
1742. Man må derfor ved bestemmelsen af alder
ikke lade sig skuffe heraf.
Vandmærkernes form og betydning er
forskjellig for år og lande og det er meget vanskeligt at
opstille almindelige regler herfor. Brugen af
vandmærker var heller ikke ubetinget almindelig, og
man finder til forskjellige tider, snart i et land,
snart i et andet, også papir uden vandmærke.
(Papier Zeitung).
Tekniske nyheder.
Den første elektriske krafttransmission her i
landet er mi anlagt af Elektrisk Bureau, og overfører lidt over
en hestekraft fra en axelledning på Akers værksted til
Elektrisk Bureaus værksted, hvor den driver en del af de
derværende arbeidsmaskiner.
Det nuværende anlæg er provisorisk, og er to ældre
lys-maskiner, som havdes på lager, benyttede. Til høsten, når
Akers værksted får sin nye driftsmaskine istand, vil disse
dynamoer blive ombyttede med et par dobbelt så stærke, og
vi vil da få anledning til at meddele resultaterne for
observationerne angående nytteeffekt, driftsomkostninger osv. Vi
skal derfor i denne foreløbige notis indskrænke os til at
oplyse, at -transmissionen har været igang i ca. 2 måneder, og
i den tid funktioneret fuldt tilfredsstillende.
Edisons system for elektrisk gadebelysning,
almindelig kaldet Edysons municipalsystem. I den sidste tid tales
der i Paris meget om Edisons nyeste måde at oplyse gader
på. Ved, som endnu er almindelig, at sætte glødelamper
side-ordnede i ledningen og have en lav men konstant
potential-difference, må ledningerne på grund af den store strømstyrke,
som kræves, gjøres tykke, hvilket på større afstande, især
når mange lamper skal næres, vil falde uforholdsmæssig dyrt.
Flere maskiner må i dette fald også anvendes. Edison har
derfor i den senere tid ved gadebelysning sat glødelamper
af liden modstand på spænding (i række), idet den store
vanskelighed, at alle lamper sluknes, når en lampetråd
brænder over, nu er overvunden. Den store fordel, dette system
har, er især, at ledningerne på større afstande kan gjøres
tynde på grund af den ringe strømstyrke, som fordres, og
som følge heraf kan anlægget gjøres billigt. Ligeledes er
én maskine tilstrækkelig til at nære flere af hinanden
uafhængige ledninger. De sidste således konstruerede maskiner
gav ca. l 200 volt og, efter størrelsen, 16, 32 og 48 ampéres.
Hver ledning forbruger 4 ampéres, således at en dynamo på
16 ampéres kan nære 4 ledninger med sine glødelamper, som
hver giver en lysstyrke af 15-100 normallys. Den
elektromotoriske kraft er naturligvis her variabel og strømstyrken
konstant. Tabet i ledningerne bliver meget lidet selv på
større afstande. Således tabes på 16 km. kun 15 pct.
Systemet har kun den ulempe, at ledningerne på grund af den
store potentialdifference, som benyttes, må anlægges med den
største omhu, så at ingen ulykkestilfælde kan indtræffe.
For således at kunne sætte glødelamperne i række, må
naturligvis en automatisk indretning på hver lampe haves,
som kan slutte strømmen, hvis lampens tråd skulde brænde
over. Flere selskaber har allerede ca. l år gjort forsøg med
en mængde apparater, men intet har i længden funktioneret
sikkert. Nu har imidlertid Edysonselskabet på en meget
simpel måde løst problemet.
Den nye municipallampe indeholder en platinatråd, som
hæver sig et stykke op mellem kulfilamentets to grene, og
som går tvers igjennem hele lampens fod; derpå forener den
sig med ledningen fra lampens negative pol. Underveis
kommunicerer den imidlertid med en tynd jerntråd, som
holder en fjær i spænding. Går filamentet istykker, danner der
sig en liden lysbue, idet strømmen går fra lampens positive
pol til platinatråden. Denne strøm er tilstrækkelig til
øie-blikkelig at smelte jern tråden. Fjæren springer ud og sætter
begge lampens ledninger i forbindelse, samtidig med at
lysbuen slukker. Denne nye måde, som går for sig på et
øieblik, synes at give i alle måder tilfredsstillende resultater.
Glødelampers varighed. Selskabet Edison garanterer
i almindelighed at deres glødelamper skal brænde i 600 timer.
En af dem, som blev indstalleret i slutningen af 1884 i
bureauet til avisen «Toronto Globe* har nu lyst
gjennemsnitlig 51/* time om dagen i 6 dage af ugen, ialt 5 400 timer.
Nu nylig skrives der i Amerikanske aviser, at en
Edyson-lampe på 16 normallys, som var indstalleret 17de jan. 1814,
nu har brændt i 18 000 timer.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
