Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
TEKNISK UGEBLAD.
18de Oktbr. 1888
pudse; thi pudsen holder ikke på dem. De er
dyrere at fremstille end almindelige bord, de slår sig
i regelen, da sagflisen, hvoraf de består, og også
jutetræstoffet, som man har i dem, støbes som en
vellingagtig mørtelmasse på en oljet bordform og
tørres. Tilstrækkelig tørring af hver plade varer
(l-8 uger. Træstoffet opsuger fugtigheden og
bevirker således en vanskelig tørring. Hvad nu
frem-stillingsmåden angår, så kan man anføre, at den
intet nyt indeholder; ved blanding af sagflis opstår
derimod et dårligere produkt, end man vilde have
erholdt uden denne tilsætning. Fremstillingen kan
foregå efter to almindelig bekjendte metoder; den
ene er den i teknologierne beskrevne Sorelske, den
anden den Ransomske, kun at man ved anvendelsen
af den ene tilsætter sagflis, ved den anden jute,
altså i begge gjør produktet slettere.
Tilsidst må endnu nævnes, at prøvetestinioniet
fra den kgl. prøvestation i Chaiiottenburg af 4/s 88
ikke indeholder noget om dette material, hvoraf
man kan opgjøre sig nogen dom om materialets
be-standighed ligeoverfor ild. Det hedder kun heri:
«i 3 timer udsat for en ild af ved».
Hvorledes skal dette forståes? Et almindeligt
træbord, der er udsat for en ild af vedtrær,
brænder heller ikke og beholder også sin fasthed; det
kommer kun an på, hvilken intensitet ilden har og
hvorledes man udsætter den gjenstand, der skal
prøves, for den. Dette skulde være sagt i attesten.
Vi tror derfor, at attesten ikke er udstedt i
den hensigt at påvise ildsikkerheden af sådanne
kunstige af sagflis, jute og en mørtel bestående bord
eller plader. Men skal dette ske, så turde det
bedste bevis kunne føres derved, at man ved
prøvningen satte nnturligt træ ligeoverfor det kunstige.
Det vilde da være af interesse at iagttage et af
vandglas flere gange overstrøget naturligt bord i
| ilden og sammenligne det med det kunstige. Vi
| påstår, at et sådant vilde tilfredsstille fordringerne
j ligeså godt, som det af sagflis etc. fremstillede
kunstbord, som desuden er meget dyrere end et naturligt
bord. Dette er desuden ikke så tilbøielig til at
slå sig, når det ved anvendelsen er tilstrækkelig
tørt og malet.
Ved maling med vandglas må man lægge mærke
til, at det ene anstrøg altid må være tørt, før man
lægger det andet på, 4 ganges maling er
tilstrækkelig, og vandglasset må være tilstrækkelig fortyndet,
så at det trækker ind i træets porer.
Vi er af den faste overbevisning, at det
velbekjendte, nu på engang som nyt udgivne material
på grund af sine særdeles store mangler,
fremfor-alt kostbarhed i fremstillingen og ringe ildsikkerhed,
ikke vil få den udbredelse i bygningsvæsenet, som
man håber. Enhver gipsplade er ligesågod, når den
udvendig er beskyttet ved maling og indvendig har
juteindlæg. Den for tiden her og der forekommende
og roste anvendelse og bestilling giver intet bevis
for trang til et sådant material, så meget mindre,
som anvendelsen og disse bestillinger vel skal tjene
ganske bestemte nærliggende Øiemed.
Et tredie material roses i Weber-Falkenbergs
«impregnerede lærred-stoffe til tagtækning». En
ildprøve med dette material blev for kort tid siden
afholdt i Berlin i overvær af en brandinspektør og
andre sagkyndige.
Efter det blandt de tilstedeværende uddelte
prospekt skal impregneringsmassen afsætte sig
stenagtig på stoffet og absolut udelukke enhver ildfare.
Først blev to improviserede tag, hvor det ene
på grund af underexposition ikke vil detaljeres og er j
pladen endnu fri for slør, så tilsætter man efter 1-2 l
minutters fremkaldelse på 100 cm3 af fremkalderen 2-3 |
dråber af ammoniakopløsningen (D). Mange plader viser j
nok da et let grønt slør, som dog ikke skader.
Den færdige fremkaldte plade blir godt afskyllet, og hvis
man skulde frygte en gul farve hos negativet, bader man
den først i en koncentreret alunopløsning i 2 minutter og
iixerer den derpå.
C. Pyro-sulfit-fremkalderen med kulsurt kali.
(Også kaldet potaske-fremkalderen).
Denne af dr. Stolze først angivne fremkalder egner sig
især til fremkaldelse af øiebliksfotografier og også til
fremkaldelse på reiser. Den af dr. Eder modificerede oprindelige
forskrift er følgende:
(Destilleret vand...... 200 cm3.
Natriumsulfit....... 50 g.
’ l Koncentreret svovlsyre .... 10 dråber.
l Pyrogallol......... 20 g.
De opløses og filtreres i den angivne rækkefølge.
D.
j Vand...........200 cm3.
B. ] Klorfrit kulsurt kali *).... 90 g.
(^ Natriumsulfit........25 g.
De opløses og den for det meste grumsede opløsning
filtreres efter gjentagne omskyllinger.
^ i Kogsalt (eller citronsurt kali) . . l g.
C* \ Vand.......... . 10 cm3.
l Bromammonium....... l g.
\ Vand .......... 10 cm3.
Før brugen blander man
Vand............100 cm3.
Pyroopløsning (A)....... 3 cm5.
Potaskeopløsning (B)...... 3 cm8.
Fremgangsmåden ved fremkaldelsen er den samme som
ved oxalat. Man bør dog ikke tage ud pladen med fingrene,
da disse blir tilsmudsede og tillige pyrogalopløsningen virker
*) Præparaterne skal være klorfrie. Navnlig indeholder det kulsure
kali meget klorkalium; en prøve, som er opløst i destilleret vand,
gjort sur med salpetersyre og filtreret, skal med sølvnitratopløsning
høist give en svag udfældning. Lidt gehalt af kiselsurt og svovlsurt
salt skader ikke, saa det mærkes. Derimod er mange handelssorter
stærkt blandede med soda og efterlader ved opløsningen i det
ovennævnte kvantum vand et salt- og kornagtigt bundfald. Kemisk
rent kulsurt kali er for dyrt: bedst egner sig det såkaldte sal
tar-tari, som fremstilles ved glødning af vinsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
