- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
195

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 47.

TEKNISK UGEBLAD.

195

Indhold’ K enhold af Kristiania gader og huse. - Vink f or
amatørfotografer. (Forts.). - Om forhold og transportveie i provindsen
Almeria iSpanien.-Foreningsefterretninger. -Tekniske
nyheder: Ny desinfektionsovn. - Elektrisk lys. - Kristianssands tekniske
aftenskole i året 1887 til 1888. - Stavanger tekniske aftenskole i året

1887-88. - Lokomotiver i Tyskland. - Great Eastern. - Udskydning
af olje ved hjælp af raketter over oprørt hav. - Svingbro i Amerika. -
Jernbaner i Japan. - Nedstyrtede broer i Amerika. - Nedstyrtning af
et vandreservoir. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no.
37 med planche XVII-XXII. -

Renhold af Kristiania gader og huse.

I.

ed hensyn til det hensigtsmæssige i, at
kommunen overtager gadefeiningen i de brolagte
gader samt snearbeider og sandstrøning, har
stadsingeniøren til magistraten afgivet en
forestilling, hvoraf vi hidsætter følgende:

Den nuværende ordning, der er fastslået ved
politivedtægtens §§ 71-76 kan neppe længere
anses tilfredsstillende for en så stor by som Kristiania
med så stærkt udviklede og på samme tid yderst
forskjelligartede færdselsforhold. Den generelle
bestemmelse i § 72 om 3 gange ugentlig feining er
for mange strøgs vedkommende aldeles
utilfredsstillende og bliver det i end høiere grad derved, at
der ikke er fastslået nogen bestemt tid af dagen,
hvori feiningen skal foregå. Antag, at en huseier
feier lørdag morgen og så først tirsdag aften,
hvortil han efter den nuværende ordning har fuld adgang;
udenfor hans hus bliver da alt smuds og gjødsel fra den
stærke lørdagstraflk liggende hele søndagen over, og
så mandag og tirsdag med. Tager man da så
befærdede gader som f. ex. Karl Johans gade, især dens
nedre del, Grænsegaden, Torvgaden, Skippergaden,
Strandgaderne, de øvre dele af Kirkegaden,
Kongens gade, Prindsens gade, Eådhusgadon o. m. fl.
så vil det ikke forundre, at man hører vel
begrundede klager fra publikum over den malpropre og i
sanitær henseende høist mislige tilstand, hvori byen

befinder sig. Er det om sommeren,. når der den
ene dag er rigtig varmt og den anden regn, er
den stank, der udbreder sig fra gjødsellaget fra en
sådan stærkt befærdet gade ulidelig. Og om nu
en huseier er så omhyggelig at feie sit gadestykke
lørdag aften for at blive kvit smudset søndag og måske
allerede atter tirsdag morgen, så har man dog blot
halv fordel deraf, idet hans nabo ikke gjør det
samme. Det, at det er umuligt at få alle huseiere
til at feie på samme tid og at feining i stærkt
befærdede strøg ikke sker daglig, er den væsentligste
mangel ved den nuværende ordning, idet den altså
både medfører forannævnte halvhed i arbeidet og
er til stor ubehagelighed og hinder for færselen.
At opnå nogen forandring heri er, med den erfaring
man har erhvervet, neppe gjørligt. Da det således
blev besluttet at forøge gade vandingen, så at den
omfattede også nogle af de brolagte gader, blev der
fra politiet henstillet til huseierne i disse at
foretage sin feining umiddelbart efterat ingeniørvæsenet
havde udført vandingen, idet tiden herfor blev
nøiagtigt fastsat. Men uagtet dette vilde have
medført øiensynlig fordel for huseierne, som derved slåp
selv at vande gaden før feiningen, var det kun
meget få, som efterkom opfordringen.

Det er vel også tvivlsomt, om huseiere, der
ikke har faste folk i sit arbeide, portnere e. 1. kan
få udført feierarbeidet for en rimelig betaling eller

Vink for amatør-fotografer.

(Fortsættelse).

Siden indførelsen af satinering er brugen af kaustisk
pasta særlig ved mindre billeder gået meget af brag; det
er dog ingen tvivl om, at denne pasta giver billederne
en større glans, især sådanne, der er fremstillede på lyst
albuminpapir, da den gjør enkelte detaljer synlige, der ellers
ikke vilde sees. Den metode at voxe billedernes overflade
har været kjendt meget længe, vi ved iallefald, at den for
mere end 25 år siden regelmæssig blev brugt i nogle
etablissementer, f. ex. hos Thurston Thompson, Sout Kensington
museets fotograf, hvor der til hvert eneste billede benyttedes
kaustisk pasta. Fremgangsmåden var følgende: lige dele
hvidt vox og terpentin blev blandet sammen i et lerkar under
opvarmning, hvorpå man med en ren klud smurte lidt deraf
på billedets overflade, som derefter blev gnedet omhyggeligt
med en almindelig børste, indtil den blev aldeles jevn. Senere
blev istedetfor terpentin anvendt andre opløsningsmidler
såsom lavendelolje. Portrætterne fra afdøde Adam Salomon i
Paris skylder kaustisk pasta sin smukke overflade.

En noget anden måde, hvorved man kan frembringe en

særlig pen flade, er ved den såkaldte emaljering. Ved dette
middel kan en så høi grad af glans, som man i det hele
taget er istand til at erholde, let nåes. Fremgangsmåden er
yderlig simpel. Det første man har at gjøre er at skaft’e en
eller flere j evne glasplader uden feil og gjøre en af fladerne
omhyggelig ren. Denne overstrøes derpå jevnt med
pulveriseret fransk kridt, og alle overflødige partikler vidskes af,
hvorpå den overgydes med ren kollodium, der indeholder en
liden del kastorolje for at opnå seighed. Glanskollodium er
en handelsartikel, som kjøbes billigere, end den kan laves.
Når pladen således er præpareret, kan den sættes bort, indtil
den skal bruges.

Efterat man har opløst 30 gram gelatin i 240 gram
vand, lægges kopien heri et minut, hvorpå den placeres på
den med kollodium bedækkede glasplade, der iforveien er
svagt opvarmet; man må undersøge kopien ved at se gjennem
glasset og forvisse sig om, at der ikke findes nogen
luftblærer. Når derpå det hele er tørke t, hvilket omtrent
medtager en dag, løsner man kanterne med en tynd kniv, bøier
op et hjørne og trækker så billedet af glaspladen.

Næsten enhver har her sin egen måde at udføre
detaljerne på. Nogle bedækker kollodiumglaspladen med et lag
af gelatin og lader den størkne, så den bliver klæbrig, dypper
derpå kopien i rent vand og lægger den våd ned på gelati-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:47:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free