Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 29.
TEKNISK UGEBLAD.
113
Indhold: Oni fremskridtene i konstruktionen af de elektriske
glødelamper. - Træarbeider på Kjøbenhavnerudstillingen. (Slutn.). -
Tekniskenyheder: Stipendieansøgere til Pariserudstillingen.–
Underjordiske ledninger. - Afgift til bykassen, - Kunstneratelier. -
Træbrolægning. - Jernbanebroer i Amerika. - Forbruget af kul i London.
- Det store geologiske kart over Frankrige. - Bog- og bladnyt. -
Planche XXI-XXVI. - Patent beskrivelser: Skibsbørsteapparat
af H. Arentz. - Rotationsmaskine af R. Pickup Park. - Roterende
motor af J. Fielding. - Transmission på symaskiner af J. Fox. - Hjul
af L. Renault. - Kjedle af P. Brennicke <fe Co. - Landeveislokomotiv
af L. Clark Faber. - Forbedring i fremstillingen af salicylsyren og dens
homologer af F. von Heyden. - Pumpe af O. Naumann. - Kjærre af
J. Brådland. - Rogaifel af G. W. Lyth. - Rotationsmaskine af P. J.
Bagge. - Hæsjer af J. Braadland. - Centrifuge af O. S. Andersen og
Th. Hansen. - Kabinetssofa af K. F. Sandberg. - Trækar at Carolina
Bkenstam. - Magnettelegraf af F. H. Brown. - Flaskeprop af C. M.
Taylor og A. P. Turner. - Slibeapparat for træmasse af A. L. Thune.
- Kjødhakkemaskine af J. Olsen. -
Om fremskridtene i konstruktionen af de elektriske glødelamper.
(Foredrag- i Den polytekniske forening af ingeniør Knud Bryn).
\remskridtene i konstruktionen af elektriske
glødelamper er af den allerstørste betydning for
udviklingen af den elektriske belysning. Vistnok kan
også de forbedrede dynamomaskiner, forbedrede
systemer for fordelingen af elektriciteten og
forbedrede buelamper have sin store betydning, men man
kan neppe i nogen af disse henseender vente så
store fremskridt af sådan betydning og rækkevidde,
som det er tilfældet med glødelamperne. Disse er i
virkeligheden hovednerven for hele den elektriske
belysning, med hvert fremskridt i konstruktionen af
disse lamper vil såvel de separate anlæg som måske
især de store centralanlæg for byerne vinde
overordentlig i udbredelse og betydning, og fremskridtene
vil komme de forskjellige systemer for
centralbelysning lige meget til gode.
Sagen er nemlig den, at man kan forudse eller
i hvert fald have godt håb om at opnå betydelige
fremskridt og forbedringer med hensyn til
glødelamperne, fordi der kan påvises at være et så langt
skridt fra den nytteeffekt, hvormed lamperne
ialmindelighed benyttes og den nytteeffekt, som opnåes når
man f. ex. ved forsøg benytter lampen uden at tage
hensyn til dens varighed. Tager man nemlig en alm.
16 lys’s glødelampe, der er konstrueret for, lad mig
sige exempelvis 100 volt, så vil den forbruge
temmelig nøiagtig V2 ampere strøm - det vil altså
sige ca. 50 watts, eller ca. 3,1 watts pr. lysenhed
og den vil vare ca. 600 timer. Men anbringer jeg
den samme lampe på ledninger med mere end 100
volt spændingsforskjel, så ikke alene voxer lampens
lysevne, men dens lysevne voxer i betydelig hur-*
tigere grad, end man øger spændingen, altså
kraftforbruget. Således vil den ved 110 volt
spændingsforskjel give en lysstyrke af ca. 30 lys, altså
henved dobbelt så meget lys, på samme tid som
strømforbruget kun vil være steget til 0,54 ampere. Den
bruger derfor kun 2 watts pr. lysenhed, medens den
i første tilfælde brugte ca. 3. Går man endnu
længere, for exempel til 120 volt spænding, så vil den
lyse med ca. 50 lys’s styrke og ikke bruge mere
end 1V2 watt pr. lysenhed - der er kun det aber
ved disse gode nytteeffekter af lamperne, at derned
sådanne forhøiede spændinger varer så kort - deres
levetid rykker hurtig nedover fra de 600 timer til
kun ca. 60 timer ved 10 volt forhøiet spænding og
kun nogle øieblikke - i.hvert fald neppe en time
- ved 20 volt forhøiet spænding. Vil jeg altså få
god nytteeffekt af lampen, så varer den kun kort
tid og omvendt, hvis jeg vil have lang varighed, så
kræver lampen meget kraft og giver lidet lys.
Denne uheldige om end meget naturlige egenskab
ved lamperne, at deres levetid blir så kort, såsnart
man vil udnytte de gode nytteeffekter, som der ellers
er anledning til, er imidlertid noget, der er afhængig
af materialet i lampen - i den lysende del af den -
på en sådan måde, at det åbner muligheden for
overordentlige forbedringer. Der kan nemlig neppe siges
at være nogen absolut hindring i veien for, at
man efterhånden vil kunne finde et materiale for
den glødende tråd, der kan besidde en ganske
anden modstandsevne mod de høieste temperaturer,
i hvert fald kan man ganske vist have gode
forhåbninger om at kunne finde betydelig bedre
materiale, end det, man hidtil har havt at råde over.
Enhver forbedring, ethvert fremskridt i denne
henseende vil derfor medføre den store fordel, at
de bedre nytteeffekter kunne udnyttes, hvad
selvfølgelig har en overmåde stor betydning for
omkostningerne ved den elektriske belysning.
Jeg har fremført dette forhold - foreløbigt -
kun som et illustrerende exempel, for at belyse både
hvor meget man endnu har igjen at forbedre ved
glødelamperne, og hvilken overmåde stor betydning
disses forbedring har for billiggj øreisen og dermed
realisationen af elektrisk belysning som den
almindelige i alle større byer.
Jeg skal dernæst,- før jeg går nøiere ind på
omtale af det standpunkt, hvortil man for tiden er
kommet med glødelamperne, først omtale kortelig,
deres konstruktion- og fabrikationsmåde.
Leder man fra en hvilkensomhelst elektrisk
kraftkilde, en elektrisk strøm gjennem en ledning,
så udvikles der i denne ledning varme, om så denne
strøm er aldrig så svag, og hvorledes end ledningen
er beskaffen, altså ligesåvel i telegraf- og
telefonledninger som i lysledninger, i lamper og alle
elektriske instrumenter.
Loven for denne varmeudvikling - Joules lov
som den kaldes - er at
W = J2 X M, heri betyder W varmemængden,
J strømstyrken og M lednmgsmodstanden.
Altså med en given modstand i ledningen voxer
varmeudviklingen med kvadratet af strøm mængden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
