- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
70

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

TEKNISK UGEBLAD.

16de april 1891

Det var flom da ulykken hændte, men fabriken
har været udsat for høiere vandstand før.

For en tid siden beså jeg fabriken, og den var
i alle henseende særdeles solid bygget, hvad der
forresten er tilfælde med de fleste nyopførte fabriker her.

Hovedeieren, Mr. A, D. Remington, er også
bekjendt for at være en solid bygger.

Fabriken har kostet ca. 500000 kroner, inkl,
denne bygning*. Deres

A.

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- og arkitektforeningen. I møde den Ilte april
Formand: afdelingschef Ro s h au w. Tilstede 85 medlemmer
og l gjæst, hr. ingeniør Norberg-Schulz. Protokollen for
sidste møde oplæstes og vedtoges.

Formanden oplæste følgende skrivelse fra Drammens
tekniske forening:

Foreningens ærede skrivelse af 31te januar har været
gjenstand for behandling i Drammens tekniske forening og
blev der i sidste møde enstemmig besluttet, at tiltræde den
ærede forenings forslag angående en henvendelse til
regje-ringen om at søge den tekniske stands interesser varetagne
derved, at en tekniker indvælges som medlem af den
kommission, der er nedsat for at forberede en reform af den
civile retspleie.

Drammen 4de april 1891.

Otto Næumann,
p. t. formand.

Man vedtog, at formanden ved konferance med chefen
for justits-departementet skulde underrette om, at denne
skrivelse var indkommet.

Hr. arkitekt Munthe oplæste indstilling fra
arkitektgruppen angående Bergenskonkurrancen. Indstillingen
vedtoges enstemmig med et enkelt tillæg.

Hr. direktør K. Bryn holdt derefter foredrag om
elektriske sporveie specielt betragtet fra teknisk standpunkt. I
den derpå følgende diskussion deltog, foruden
foredragsholderen d’hrr, ingeniør Talen, ingeniør Heyerdahl,
formanden, ingeniør Kent, arkitekt Munthe, ingeniør
Lysgaard og ingeniør W e i s s e r.

Den polytekniske forening. I møde den 14de april
formand direktør K. B r y n. Tilstede 36 medlemmer. Som
medlemmer optoges d’hrr, elektriker stud. Ludvig Fleischer,
K r. a telefonselskab; forstkandidat S. B. Nerdrum, Karl
Johans gade 27; grosserer C. S. Christensen, export af
kemisk og mekanisk træmasse, Dronningens gade 1311 og
ingeniør C. F. Rode, Bjørsheim fabriker. Hr. amanuensis
ved det metallurgiske laboratorium Munster holdt derefter
foredrag om muligheden af at udvinde ædle metaller af
havvand. Efter foredraget diskussion.

Tekniske nyheder.

n. Stenbrudseiere. Vi tillader os atter at henlede
op-merksomheden på vor henvendelse i Ugebl. uo. 15 for iår med
anmodning om snarest at indsende besvarelse til redaktionen,
der på den måde muligens kan skaffe et nyt marked for vore
stenarter.

Personalia.

t Peter Rasmus Krag. Forhenværende veibestyrer i
statens veivæsen, ingeniørkaptein P. R. K r a g, er idag afgået
ved døden her i Kristiania efter nogen tids sygelighed.

Peter Rasmus Krag - født 12te mai 1825 - blev offi-

cer i 1844, tog artilleri- og ingeniør-exainen i 1847 og
indtrådte allerede i 1848 i veivæsenet som volontør på arbeidet
på Liabrochauséen. Senere stod han næsten uafbrudt ved
siden af sin militære stilling i veivæsenet indtil 1889, da han
gik af på grund af tiltagende sygelighed.

Høsten 1890 tog han også afsked fra sin militære stilling
og bosatte sig derefter i Kristiania. Indeværende års stor
thing bevilgede ham en pension af 2 500 kr. årlig.

Ingeniørkaptein Krag var en mand med mange interesser
og stor arbeidskraft, han deltog derfor i arbeidet for fremme
af mange af vore vigtigste samfundsinteresser og virkede
ikke alene som militær og veimancl, men også som politiker,
idet han gjentagne gange valgtes til medlem af Storthinget.

Deri største del af sin arbeidskraft og sine bedste år
ofrede han imidlertid i veivæsenets tjeneste, og han var her
godt kjendt for sin ufortrødenhed, sin energi, sit initiativ og
sin dygtighed. Det var især i de sydlige amter, at Krag
var stationeret, og en flerhed af de i de senere år især i
Lister og Mandals amt udførte vei- og broanlæg har været
udførte under hans bestyrelse.

Veilivet førte imidlertid mange anstrængeude reiser med
sig, og det var herunder at Krag’s sygelighed lidt efter lidt
tiltog, således at han i en forholdsvis tidlig alder som nævnt
gik ud af veivæsenet.

Af større vei- og broanlæg der har været bestyret af
Krag kan anføres: ved Kongsberg, Laurvig-Porsgrund,
Kragerø til dets opland, anlæg i Telemarken, Sæterdalsveiene,
Flekkefjord-Siredalen, Kristianssand til dets opland,
broanlæg i Lyngdal og Mandalsdalene m. fl.

I alt er der under Krag’s ledelse udført vei- og broanlæg
til en samlet længde af ca. 300 km.

Ved Krag’s indtræden i veivæsenet var dette endnu i sin
første begyndelse og det må nu ved hans båre med styrke
fremhæves, at han har havt sin fulde andel i de heldige
resultater, som veivæsenets virksomhed nu kan opvise og den
systematiske organisation som nu er tilveiebragt.

I anledning spørgsmålet om pension for Krag afgav
vei-direktøren en forestilling, hvori han blandt andet anfører:

»Når landet nu kan glæde sig ved større fremskridt i
økonomisk henseende på mange felter og ikke mindst i vort
jordbrug og hvad dermed står i forbindelse, så har de senere
tiders veibygning en væsentlig andel heri; men hvilke
besværligheder, hvilke legemlige anstrængelse!’, hvilke savn og
hvilken uhygge de mænd har været udsat for, som har iværksat
disse Veianlæg, kan kun de have en forestilling om, som har
havt anledning til at se veiingeniørens nonmdeliv på nærmere
hold» - og skal disse ord i sin fulde betydning kunne
anvendes på nogen veibygger, så må det være på den
hensovede.

Af arbeider udenfor veivæsenet, der er knyttet til Krag’s
navn, kan nævnes Sæterdalsbaiien, hvis varme forkjæmper
han i en årrække var. Han havde da også den glæde
at opleve, at denne bane bevilgedes af Storthinget, i hvilken
anledning distriktet sendte ham de bedste taksigelser.

Med vemod vil veivæsenets ingeniører modtage
underretningen om hans bortgang og længe mindes den nidkjære
medarbeider.

Krag var gift med Fredrikke Fyhn og efterlader enke
og 7 børn.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:13:56 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1891/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free