Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 47.
TEKNISK UGEBLAD.
193
eninger langtfra får den ønskelige tilslutning; deres
virksomhed er nok stor og deres udvikling ganske
hurtig, men kun relativt, idet det er meget
vanskeligt at få den store masse af industridrivende med.
Vi kommer nu ind på et middel mod denne
langsomhed, nemlig det offentliges indgriben, og vi
vil vise det private og det offentlige mod hinanden
med hensyn til fordele og mangler.
Den offentlige inspektion kan skride ind med
lovens magt, med bøder og straf; derfor er dens
resultater mere generelle, medens den ifølge sin
natur på den anden side må holde sig til regler og
former og hverken kan trænge så ind i detaljer
eller - som tvangsforholdsregl - blive så
virksom som det private arbeide. Det offentliges
indgriben vil også blive dyrere, og der vil kunne blive
tale om ansvarlighed for staten, når der, trods at
statens forholdsregler er befulgt - dog indtræffer
ulykker.
Af disse grunde finder vi at burde gå en
mellemvei mellem det privates utilstrækkelighed og
det offentliges mangel på elasticitet.
Vi mener, at en praktisk løsning vil hidføres,
når private og offentlige kræfter arbeider sammen,
og vi holder med Cheysson, når han siger:
«Lad staten bestemme i hovedsagen, hvad der
skal gjøres og dertil skride ind, hvor de private
forsømmer sin pligt, men lad den holde sig på
afstand der, hvor de industridrivende ser sine pligter
og sin egen interesse i at beskytte sine arbeidere».
Denne nye tosidige organisation er det, som .nu
udkræves; vi gjentager her nogle ord af Hippolyte
Maze i det franske senat 20de mai 1890:
«I retning af at forebygge ulykker vil altid
det private initiativ være langt mere virksomt end
nogen regieringsaktion. Jeg har her en anledning
til at hylde de mænd, som har gået i spidsen for
disse fri foreninger af arbejdsgivere, som vi
skylder så meget i retning af at forhindre ulykker,
stadig opfinder nye sikkerhedsapparater og udbrede
interesse for reformer. De fortjener påskjønnelse,.
og jeg nævner med beundring mænd som
Engel-Dollfuss, Engel-Gros, Emile Muller og mange andre.
Alle kjender det udmærkede selskab i Mulhouse og
associationen i Paris, som nylig har udvidet sig
og søger at strække sig ud over det hele land. Vi
kan aldrig nok takke disse mænd og disse
selskaber for, hvad de har gjort; men den bedste måde
at gjøre det på vil være at optage deres arbeide
og lade staten træde hjælpende til.
(Forts.).
Arbeidsdepartementet
har vist os den venlighed, at give et tilsvar *) til vor
opsats i «Teknisk Ugeblad» no. 44 Ianledning af
besættelsen af en revisorpost, som nu skal oprettes
Ianledning af de nye jernbaneanlæg, og uagtet det
bliver meget påskjønnet at departementet giver os
et tilsvar, da man fra autoriteternes side ikke er
vant til at få oplysninger på sine klager, så må vi
desværre tilstå at svaret på ingen måde
tilfredsstiller os,
Departementet oplyser, at revisoren skal
kontrollere alle transaktioner, overenskomster, servituter
m. m., hvorfor manden må være jurist; man tillader
sig at forespørge, om ikke den ved anlæggene
engagerede advokat skulde kunne greie disse affærer?
Revisoren skulde vel ikke være en slags
overordnet, som skulde kontrollere advokaten. Hvorledes
man steller sig, må anlæggene have en advokat,
som kommer til at greie alle juridiske
vanskeligheder, og rimeligst er det vei, at den mand, der
under expropriationen af grunden i 1ste instans har
behandlet sagerne også behandler disse på et senere,
stadium. Ialfald har det altid været tilfælde før,
da advokat Berg forestod det juridiske ved
expro-priationerne, så lidet smigrende må det være for den
*) Vor notis i no. 45 fremkom, som det vil erindres, ikke
som nogen officiel meddelelse fra departementet. Red.
nye jernbaneadvokat at have en overadvokat over
sig, som jo denne overrevisor bliver. Vi tror og
er sikre på, at jernbaneanlæggene vilde være meget
mere tjent med en tekniker end med en jurist til
dette embede. Der er så mange ældre veltjente
jernbaneingeniører og veiingeniører. som er
regnskabsky ndige, men som på grund af de kropslige
ulemper, der stadig følger med alderen, især efter
et hårdt omstreiferliv, som disse stillinger fører
med sig, som skulde ønske en sådan stilling, der nu
averteres efter, og ikke var det for meget, om
departementet tænkte på disse mænd, der
samvittighedsfuldt og hæderligt har forvaltet de mange
millioner kroner, der har gået gjennem deres hænder.
Disse mænd, der fører et hårdt og slidsomt og i
høieste grad, ialfald for jernbanevæsenets
vedkommende, ansvarsfuldt liv, bliver jo aldrig påskjønnet,
og sørgelig bliver disse mænds Skjæbne, når
alderen gjør sin ret gjældende, og man er nødt til at
opgive sin stilling, da er man hjælpeløs, ingen
pension, ingen vartpenge, ingen udsigt til et embede,
som kunde give én et tarveligt udkomme på éns
gamle dage. Når man nu har sådanne stillingerr
der netop efter almindelige folks mening kunde være
skikket for teknikere, da er det uforsvarligt af
arbeidsdepartementets chef ikke at støtte og arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
