Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 15.
TEKNISK UGEBLAD.
61
Indhold: Om stål som konstruktionsmaterial. -
Petroleum-motoren på landet. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Udtagning af patenter forøges i Sverige. -Nye forordninger vedrørende brand-
og feiervæsenet i Stockholm. - Hvad der i Stockholm ofres bl. a.
de gamle bydeles regulering. - Verdensudstillingen i Paris 1889.
Cementbeton uimodtagelig for indvirkning af streng kulde. -
Om stål som konstruktionsmaterial.
(Referat af diskussion i den internationale kongres for bygningskonstruktion under Pariserudstillingen 1889. Ved
C. W. Talen, officiel delegeret ved kongressen.
Efterat kongressen den 9de september var samlet
i Trocadero og åbnet ved en tale af
præsiden-<$> ten, ingeniør E i f f e l, holdtes det første
almindelige møde den 10de september, hvorved ingeniør
L a n t r a c ved M ves -Lille kompaniet holdt det
indledende foredrag om stålets anvendelse til
konstruktioner, idet han henviste til den trykte
fremstilling, som han havde udarbeidet sammen med
ingeniør H a 11 o p e a u, professor ved l’Ecole centrale
des arts et manufactures.
Denne særdeles interessante afhandling
behandlede følgende spørgsmål:
1. Stålets egenskaber som konstruktionsmateriale
sammenlignet med pudeljernets med hensyn til
dets sammensætning.
2. Om naturen hos det stål, der bør foretrækkes
til almindelige konstruktioner.
3. Om bestemmelsen af den praktiske
modstands-koefficient, der bliver at anvende ved den statiske
beregning af de enkelte konstruktionsdele.
4. Almindelige regler at iagttage ved
udarbeidel-sen af projekter i stål sammenlignet med dem,
der må iagttages ved jern.
5. Forsøg som stålet må underkastes til
fastsættelse af dets kvalitet.
6. Arbejdsmåder.
7. Kommerciel produktion af stål.
Efterat have givet en detaljeret fremstilling af
sin afhandling i alle dens dele, gjorde hr. Lantrac
ganske særskilt opmærksom på følgende operationer:
fremstilling af bjælker og plader, boring og
afskjæ-ring, smedning, sammensætning og klinkning samt
montering på stedet.
Lantracs hensigt var at angive de spørgsmål,
som han fandt kongressen burde diskutere, og han
sluttede med at anbefale, at - som fabrikationen
nu foregik - måtte man foretrække støbejern af
basisk masse uden Bessemer-proces, med en
brud-fasthed af 42-44 kg. pr. mm2 og en forlængning
af 25-28 pct. på prøver af 100 mm’s længde,
når det gjaldt-broer med små eller middels spænd,
medens man til aislags større konstruktioner måtte
anvende stål af langt større fasthed.
Consideré, Overingeniør ved bro- og veivæsenet,
mindede om sin afhandling angående anvendelsen
af stål i konstruktionsøiemed (hans afhandling var
uddelt til samtlige kongressens medlemmer) og lagde
særlig vægt på følgende punkter: Når man
benytter stål med 55 kg. fasthed, opnår man betydelig
besparelse i metalvægten mod, når man benytter
stål af 44 kg. fasthed. Besparelsen er omtrent 14
pct. ved ganske små spænd, 27 pct. ved spænd på
opimod 160 m; og ved større konstruktioner er
besparelsen endnu meget større.
Bjælkerne i klinkede konstruktioner er overalt
gjennemborede og har derfor sine farlige tversnit,
hvor de helst giver efter for stød, brister eller
bøier sig m. m. Evnen til at modstå sådan svigten
kan man derfor måle med den forlængelse, som en
sådan bjælke kan tåle uden at briste i de farlige
tversnit.
Stål på 55 kg., der er udboret på den ene eller
anden måde, har et dobbelt fortrin fremfor jern,
der blot er lokket, hvilket man alligevel anser for
godt nok. Den slags stål modstår således meget
bedre stød f. ex. ved afsporing.
Oonsidére havde forhørt sig hos et stort antal
ingeniører og metallurger om fordelene ved blødt
og extra blødt stål. Næsten alle var a priori
færdige til at foretrække det sidste på grund af
marinens udstrakte anvendelse deraf; men efter nærmere
overveielse havde alle på to nær medgivet, at når
stål på 55 kg. virkelig frembød så store fordele
ved store konstruktioner, så var der grund til at
anvende det, idet man da måtte iagttage de
almindelig vedtagne forsigtighedsregler og navnlig bore
istetdefor at lokke klinkhulleme.
Direktørerne eller ingeniørerne ved to af
Frankrigs største jernværker havde tilføiet, at dette stål
kunde fremstilles med ligeså stor sikkerhed som det
med 44 kg. styrke, såvel efter gammel fremgangsmåde,
som i de basiske apparater, og prisen blev den
samme.
Civilingeniør Hallopeau oplyste, at han nylig
var begyndt med en række forsøg efter opfordring
af hr. Geoffroy, overkonstruktør ved
jernbanekom-paniet Paris-Lyon-Middelhavet. Han skulde
sammenligne holdbarheden af bjælker af støbt jern,
når hullerne for klinkningen var boret eller lokket.
Han turde allerede efter mange forsøg udtale, at
de extra bløde stålarter d. v. s. de støbte jernarter
måtte foretrækkes. Med disse jernarter behøvede
konstruktøren hverken at bryde sig om, hvordan
hullerne var gjort eller om hærdningen; man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
