Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
TEKNISK UGEBLAD.
21de april 1892
nemført soliditet, medens al tiistelt effekt er
forsmået; alt i rigtig forståelse at vore enkle forhold,
efter hvilke han i særlig grad forstod at arbeide,
og Nordan står derfor som et følgeværdigt mønster
i denne retning.
Disse udmærkede egenskaber bidrog også i
særlig grad til at erhverve ham den tillid og
anseelse, hvormed han også udenfor sin stand blev
hædret. Dette har givet sig tilkjende ikke alene i
det store antal af såvel offentlige som private
arbeider, der blev ham overdragne, men også i de
med-borgerlige hædershværv, der anbetroedes ham.
Sin faglige uddannelse begyndte Nordan som
murerlærling hos en Kristiania-mester, og han besøgte
samtidig den kongelige tegneskole under de dygtige
lærere Flintoe og Grosch. Derefter blev han elev
og senere assistent hos den begavede danske
arkitekt Nebelong, som på denne tid virkede her i
Kristiania. Den kunstneriske indflydelse, som denne
hans første veileder i arkitektur udøvede på
Nordan, var af blivende virkning på hans hele
fremtidige retning. Som assistent hos Nebelong, blev
han bygningsfører ved opførelsen af Oskarshal og
bistod desuden ved opførelsen af den nuværende
kommandantbolig på Akershus samt den grosserer
A. Kiaer nu tilhørende villa ved Drammensveien.
Under sit arbeide på Oskarshal modellerede
han også ornamenterne, og ved dette arbeide var
h. k. h. prinsesse Eugénie ofte en meget interesseret
tilskuer og kritiker.
.Kong Oscar den 1ste, der havde lagt mærke
til den unge flittige mand, lod ham ved sin afreise
herfra tilstille et gratiale. Det var et
kjærkom-ment tillæg til de midler, hvormed han høsten 1852
drog til Kjøbenhavn, hvor han studerede ved
akademiet og vandt den lille såvel som store sølvmedalje.
I 1854 drog så Nordan med statsstipendium til
akademiet i Mtinchen, besøgte derefter væsentlig
Wien og Ntirnberg og vendte tilbage til
Kjøbenhavn i 1855, hvor han virkede som assistent hos
prof. Nebelong (den ældre). So’m sådan stod han
i begreb med at overtage ledelsen ved opførelsen
af den hele bygningskomplex for jernbanestationen
i Roskilde, da der fra Kristiania meldtes ham, at
en lærerpost ved tegneskolen var ledig. Nordan
var tvivlsom, men lysten til at skabe sig en
virksomhed i fædrelandet seirede, og han drog til
Kristiania 1856 som lærer ved tegneskolen.
Nordan var således i besiddelse af en grundig
uddannelse i sit fag, da han stod færdig til at
begynde en selvstændig virksomhed, men udsigterne
var ikke lovende for den unge mand. Forholdsvis
forelå der ikke mange arkitektoniske opgaver, og
anvendelsen af en arkitekt for almindelige
privathuse blev efter de dengang rådende anskuelser blandt
den store almenhed anseet rent overflødig. Man
var ei nået ganske frem til bevidstheden om arki-
tektens nytte, og det uagtet så dygtige mænd som
Grosch, H Schirmer, Holterman og v. Hanno
dengang allerede havde virket her i længere tid. Men
det dæmrede til held for Nordan, og efter den store
brand i 1858 åbnede der sig for ham en travl
virksomhed, der uafbrudt vedblev til hans bortgang, og
som hele livet igjennem var hans glæde og lyst.
Hans første arbeider var Ollendorfs gård i
Kirkegaden, Solbergs gård i Karl Johans gade,
Nordbyes gård i Dronningens gade og endelig også
den bygning, der vel med rette betegnedes som den
heldigste, nemlig grosserer H. Gulbrandsens nu
post- og telegrafvæsenets bygning, hvis nu
pågående ombygning også var projekteret og ledet
af ham.
Efter disse første arbeider følger en lang række
af offentlige og private bygninger, hvortil planerne
er udgåede fra ham, ligesom de fleste af dem er
udførte under hans ledelse. De vidner om hans
utrættelige flid og arbeidsdygtighed og om den
nøiagtige overveielse, som han skjænkede enhver
opgave, stor eller liden.
Til belysning heraf skal vi nævne de
væsentligste blandt de af ham opførte offentlige bygninger:
I Kristiania: Møllergadens og Sagenes
folkeskoler, borgerskolen, kathedralskolen, den tekniske
skole, politikammer- og fængselsbygningen,
hypothek-banken, Akers sparebank, Paulus-kirken, Kampens
kirke og endelig Nytorvets bazarer.
Udenfor Kristiania finder vi privatbanken i
Stavanger samt en stor del kirker, af hvilke vi her
kun skal anføre de mere betydelige, nemlig i
Sandefjord, Moss, Gjøvik og Bodø samt Asker.
Af det store antal private bygninger såvel
i som udenfor Kristiania, som han udførte, må vi
indskrænke os til kun at nævne det storslagne og
slotsmæssige anlæg Fritzøhus, der byggedes i
60-årene. Dette var den største og smukkeste opgave,
der stilledes ham på privatarkitekturens område.
Under al denne travle byggevirksomhed
vedblev han med usvækket interesse at virke som
lærer ved tegneskolen helt til dens omdannelse i 1876.
Senere indtrådte han som medlem af skolens
for-standerskab.
Såvel af stat som kommune var hans
kyndighed stærkt benyttet. Således var han
kirkedepartementets konsulent ved foreliggende forslag til
opførelse af kirker og skoler, indtil dette hvenr i
1885 overtoges af statens bygningsinspektør.
Endvidere var han i mange år indtil 1890 medlem af
Bodsfængslets inspektion, ligesom han i forening med
H. E. Schirmer var overdraget at bearbeide
planerne for det nuværende Rigshospital.
Inden kommunen var han fra 1878 til 1882
medlem af formandskabet og senere til sin død
medlem af byens repræsentantskab og derhos
valgmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
