Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 22.
TEKNISK UGEBLAD.
91
flom i vasdraget, noget som er ganske usædvanligt og som
man ikke har havt sidestykke til, ialfald ikke i de sidste
tredive år.
Som en følge heraf påførtes »kanalanlægget ikke alene
upåregnede direkte udgifter, men arbeidet kunde ikke
fremmes så hurtigt som ønskeligt, hvortil forøvrigt også den
omstændighed bidrog, at netop samtidig sattes megen offentlig
og navnlig privat virksomhed igang eller udvidedes.
Endelig var sluserne i såvidt færdig stand, at den
grundt-gående dampbåd «Bien» fra Nordsjø kunde gå op kanalen og
helt op til dalen ved øvre ende af Bandak. Denne fart var
imidlertid ikke ligetil, da underkanalen ved Kjelle var grund
og man nedover fra Ghrotevjen måtte gå det krogede elveleie,
eftersom underkanalen her ikke havde tilstrækkelig dybde.
Derhos var farvandet ikke opmærket, ligesom man havde lidet
kjendskab til strømsætningerne. Derfor blev også «Bien» på
nedturen den følgende dag nogen tid stående fast på en
sandbanke, medens en fra Bandak medtaget dampbåd
«Krage-næs» passerede nedover uden ulemper. Under denne bef åring
var der floin i vasdraget og både strømme og bagevjer som
følge deraf stærke.
Derpå begyndte tømmerflødningen. Jeg var forberedt på,
at overgangen fra almindelig løsflødning til kanalflødning i
flåder skulde blive vanskelig, især dersom man fik en sommer
med jevnt høit vandstand, dels fordi kanalen på nogle steder
endikke nu havde fuld dybde og uheldige strømsætninger for
transport af tømmerflåder og dels fordi alle for en rationel
tømmerdrift nødvendige anlæg manglede, specielt ledelænser,
anholdsindretninger og oplagspladse, der forøvrigt for en
væsentlig del ikke godt kunde anlægges, før man havde seet,
hvorledes strømsætninger og bagevjer vilde blive i det ved
kanalanlægget på mange steder overmåde forandrede elveleie.
Hertil kom, at den største del af flødningsfolkene, der
fornemmelig blev taget blandt kanalanlæggets gråstensmurere,
bergbrydere og sjauere manglede øvelse og kjendskab både
til bedriften og farvandet.
Endelig viste den måde, hvorpå tømmerflåderne
sammenlagdes, sig mindre tilfredsstillende undtagen på tider, da der
var svag strøm i den kanaliserede elv. Vistnok var folk
uøvet i flådelægningen, men forholdene på Bandak-Nordsjø
kanalanlæg med sine mange sluser og stærke strømme er
sådanne, at man ikke med fordel kan bruge det samme slags
simple flåder som på Nordsjø og Nordsjø-Skiens kanalen,
men man måtte gå over til sollidere og tillige større flåder f. ex.
indføre noget lignende, som de på Fredrikshalds kanal og
nogle svenske kanaler brugelige såkaldte «moser». Derved
bliver vistnok flådelægningen noget dyrere, men selve
flød-ningen billigere og sikrere, så de samlede udgifter neppe
bliver større.
I førstningen gik flødningen derfor yderst dårligt. Dette
forbedredes dog snart en del, men der var dog formeget
arbeide med tømmeret, så flødningen både gik forsent og blev
for dyr. Trælasthandlerne, der forøvrigt stillede sig meget
rimelige og imødekommende, begyndte derfor at fele sig
brøstholdne, dels fordi udgifterne ved tømmerets nedflødning vilde
blive meget større end før, eftersom man ved kongelig
resolution af 21de juni 1891 også Invde fået ret til at opkræve
afgift af det tømmer, som passerede kanalen, dels fordi
tømmeret kom senere ned end sædvanligt, hvilket navnlig havde
betydning for eierne af de meget værdifulde telegrafpæle, som
er en specialitet for Skiens vasdrag og som har sin sæson
netop om sommeren.
Efter en del forhandlinger med trælasthandlerne og
departementet for de offentlige arbeider afholdtes den 24de juli
i Skien et møde af bestyrelsen for Skiensvasdragets
fælles-flødningsforening, hvor jeg på Bandak-Nordsjø kanal anlægs
vegne og under forbehold af departementets approbation,
tilbød fællesflødningsforeningen følgende overenskomst:
«1. Kanal anlægget garanterer, at ikke udgifterne ved
ned-flødningen fra Strengen til Ulefos i indeværende år
regnet fra flødningens påbegyndelse i juni måned overstiger
50 - femti - øre pr. tylvt tømmer, hvortil kommer den
nu stipulerede kanalanafgift. For andre sorter rund
trælast beregnes udgifterne efter det i Skiens vasdrag
vedtagne forhold, således som dette er bestemt for flødningen.
gjennem sluserne ved Løveid.
For flødning af tømmer, som ikke passerer sluser alle
mellem Ulefos og Strengen, bliver ovennævnte
flødnings-omkostninger i henseende til kanalens ansvar at beregne
efter det for kanalafgiften for passage af de forskjellige
sluser vedtagne forhold.
2. Kanalanlægget garanterer, at der ikke fra dettes side
herefter skal være noget til hinder for gjennemsnitlig
fremflødning for fællesflødningsforeningens regning af
mindst 200 - to hundrede - tylvter tømmer og i
vanligt forhold af anden last, pr. arbeidsdøgn.
3. Fællesflødningsforeningen forpligter sig til ikke at gjøre
krav på erstatning af kanalanlægget for den tidsspilde
og ulempe, som i indeværende år er påført flødningen
’derved at kanalens anlæg og indretninger ikke er i
fuldfærdig stand.
4. I foranførte flødningsomkostninger er iberegnet udgifterne
ved klubbernes sammenlægning nedenfor Ulefos til
almindelige udførelsesflåder. Når på denne måde 32 klubber
er sammenlagte, skal flødningsforeningen være forpligtet
til at afhente disse».
Direktionen besluttede enstemmig at anbefale den til
den følgende dag berammede generalforsamling at vedtage
ovenstående, hvilket også skeede hvorefter departementet for
de offentlige arbeider blev bemyndiget til at opprobere den
indgåede overenskomst angående flødningen gjennen kanalen
i 1891.
Flødningen generedes og afbrødes flere gange af for høit
vand og strid strøm; da der langt ud på høsten blev lav
vandstand, gik den imidlertid meget godt, og man fik gjennem
kanalen 4 å 500 tylvter pr. dag.
I det hele har dog flødningen gået dårligt, forsåvidt som
den bliver dyrere end af mig påregnet, ligesom den, især
under den forhåndenværende høie vandstand har fordyret og
forsinket arbeidet på kanalanlægget. Bestyreren har under
29de januar opgivet det direkte tab på garantien for
flødnings-omkostningerne til ca. 6000 kroner.
Arbeidet på kanalanlægget bestod hele sommeren og
høsten væsentlig i mudringer, fuldførelsen af dammene, sluserne,
planeringer og forskjellige mindre arbeider.
Muddringen havde man håbet at få færdig i løbet af
sommeren og høsten. Dette lykkedes imidlertid ikke, idet
der ved udgangen af 1891 gjenstod 17 000 m3.
Mere end 4 dampmudderapparater var det nemlig
umuligt at opdrive og deraf viste de to sig mindre heldige i det
hårde material. Arbeidet blev derhos jevnlig generet af det
stadige regnveir og flere gange afbrudt af de flomme, som
man havde udover sommeren og høsten, og som gjør, at denne
sommer med hensyn til jevnhøi vandstand ikke har noget
andet kjendt sidestykke end den bekjendte regn- og
flomsommer 1860. Tilsidst, da man endelig med sikkerher
ventede at få lavt vand, fik man i midten af oktober måned en
flom, der er en af de største, som overhovedet kjendes i det
vasdrag og som bragte overordentlig stor forstyrrelse både
på kanalarbeidet og i flødningen.
Uagtet denne flom kom meget pludselig og kanalen ikke
var ganske færdig, forløb den uden at gjøre skade på
anlæggene.
Denne store flom i Bandak og den kanaliserede elv
nedenfor har givet anledning til en række værdifulde og
interessante iagttagelser, og man har derved allerede nu fået et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
