- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
102

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

TEKNISK UGEBLAD.

16de juni 1892

Resultater af den elektriske kraftoverføring Lauffen-Frankfurt.

(Ved direktør Knud Bryn).

Gjennem docent Rasmussen, Horten, har
Polyteknisk forenings faggruppe for elektricitet,
modtaget en foreløbig beretning fra
undersøgelseskommissionen ved den internationale elektriske udstilling
i Frankfurt a/M. angående resultaterne af den
meget omskrevne elektriske kraftoverføring Lauffen-
Frankfurt. De af alle elektrikere og vandfaldeiere
med saa megen interesse imødeseede opgaver
meddeles herved i omstående tabel.

Om forsøgene og de meddelte resultater siges
der i den tabellen medfølgende forklaring:

«Det første (anlæg) var det af «Allgemeine
Elektricitåtsgesellschafft» i Berlin i forbindelse med
maskinfabrikken Oerlikon i Zurich, udførte Lauffener
-Frankfurt kraftoverføring, hvilken overførte kraf-’
ten fra et vandfald (på ca. 300 HK.) tilhørende
cementfabrikken i Lauffen a. Neckar, på en afstand
af ca. 175 km. til udstillingspladsen i Frankfurt.

Målingerne blev udførte af medlemmerne af og
assistenterne ved undersøgelseskommissionen nemlig
af d’hrr.: professor Dietrich, dr. Feussner, dr. Heim,
dr. Kopp, ingeniør Nizzola, ingeniør Schmoller,
professor Stenger, professor Teichmann, professor Voit,
professor Weber.

Eesultaterne sees af tabellen og skal specielt
fremhæves, at i kolonne 12 ^r angivet den virknings-

grad, som opnåedes ved de i Frankfurter-udstillingen
med strøm forsynede lamper, og udtrykt i procenter
af den af turbinaxelen i Lauffen afgivne energi.

De målinger ved Lauffener-anlægget, som en
anden del af undersøgelseskommissionen under
ledelse af professor Kitler og bygningsråd Lindley
udførte efter udstillingens slutning, i den hensigt
at bestemme virkningsgraden og forskjellige
fænomener ved den høie spænding af 25000 og 30000
volt, vil blive offentliggjort sammen med yderligere
detaljer ved målingerne i hovedberetningen om
Frankfurter-udstillingen».

Desværre indeholder beretningen ingensomhelst
meddelelser eller opgaver om forsøgene med
overførelse af motorisk- kraft, men kun om den
elektriske energi, som blev leveret til det i
udstillingen anbragte batteri af glødelamper. Skjønt de
fleste herved vistnok vil beredes en stor skuffelse,
så har dog de i tabellen meddelte opgaver sin store
interesse.

En mangel ved meddelelserne er det, at der
ikke nævnes noget om de spændinger, ved hvilke
di&se resultater opnåedes. Foreløbig må man derfor
gå ud fra, at det har været 11000 å 14000 volt,
hvilket nemlig under forsøgene blev opgivet af
ingeniørerne.

Statens og kommunernes forhold til norsk fabrikat.

I disse tider, da arbeiderspørgsmålet står på
dagsordenen, tror jeg det er af interesse at kritisere
statens forhold til norskt fabrikat. At arbeiderens
stilling i samfundet bliver forbedret, er store og
gode fremskridt, men hovedbetingelsen er og bliver
at skaffe ham arbeide; thi lediggang er roden til
alt ondt. Vi har og får vel en periode dårlige
tider, hvor mange arbeidere vil blive uden arbeide;
man læser bestandig om afskedigelser af folk i
hundredevis. Gjør nu staten sit til at forbedre
dette forhold? Lader f. ex. Norges statsbaner
for-arbeide her i landet, hvad vi kan gjøre? Jeg: ser
med glæde, at arbeiderne selv begynder at få
blikket åbent for, at alt hvad vi kan gjøre hjemme,
skal stat og kommune også kjøbe hjemme.
Arbeiderne har nylig sendt Kristiania kommune en
henstillen i den retning At arbeideren selv
begynder at indse fordelen ved at mest muligt
udføres hjemme, og at en agitation med dette som
mål, reises er heldigt; thi arbeideren selv og så godt
som ham udelukkende er det, som høster fordelen
heraf. Et værksted kan udføre et større arbeide ofte

med direkte tab, men derfor tjener arbeideren lige
meget. Jeg kjender tilfælder, hvorved
statsbanernes maskinafdeling kjøber hjem et år ifra England,
et år ifra Tyskland, altid fra den billigste anbyder,
endskjønt vi har specialfabriker i samme branche
hjemme, blot for at tjene om ikke mere end et
hundrede kroner, hvor det dreier sig om mange
tusinde kroner. Norske fabriker tages ikke spor
af hensyn til. Sådant kan da vel ikke være
nationaløkonomi - for at tjene direkte nogle få kroner
tilsidesættes hensynet til lediggående arbeidskræfter
og lades pengene gå ud af landet. Jeg indrømmer,
at mange både offentlige og og private arbeidsgivere
har et patriotisk blik på disse forholde, men der er
mange endnu, som ikke ofrer den unge norske
industri en tanke. Derfor tror jeg det heldigt, at
sagen bliver bragt på bane, og jeg tror nok nogen
hver kan have et og andet at anføre; der kan nok
anføres illustrerende exempler i massevis. Det er
heller iSke altid økonomisk at kjøbe billigst, tvert
om, og om staten betaler noget mere for godt norskt
arbeide, hvad gjør så det? Jeg antager f. ex. stå-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free