- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Sjette årgången. 1864 /
54

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

underlig, uendelig Længsel betog mig, da jeg förstegang saa
Solens mægtige Draabe hænge som en Taare i Universets Blik,

— men en Taare, hvori Guds eget Væsen spejlede sit Lys.

Jeg vilde ud, jeg vilde elske, jeg vilde gaa op i dette
store, värme, kjærlighedsfulde Solöje, og da jeg 9aa mine
Söstre flagre nd fra vor gyngende Vugge og hörte dem alle
synge: "vi skal til Solen, til Solen!" saa vilde jeg med, jeg
sprang over Vuggens Kant og svævede for mig selv ud i
Luften. "Jeg skal til Solen!" raabte jeg til mine yngre Söstre

— "farvel — farvel 1"

Og de saa efter mig: "Den Lykkeligel" sagde de, "kunde
vi snart komme efter 1" Og jeg fölte, hvor jeg skinnede i
Sol-lyset, men som jeg svævede, saa jeg, at det blev mörkt
omkring mig, saa jeg, at det var min egen Vugge, som hang
mörk og bruende over mig, og at Solen stod — just paa den
modsatte Side af den, at jeg netop bevægede mig bort fra
Solen, ned mod Jorden.

Da mærkede de övrige Regndraaber, at jeg sörgede, flöj
förbi mig og spottede mig i Flugten: "Hils til Solen 1 du, som
vil op, stik imod vor Veji vi vil ned, til Jorden, vi; der
er Lystighed og Glæde, der kan man sejle i Rendestenen og
sole sig, der kan man gjöre Skjælmstykker med Bondens Hö;

— men du vil til Solen, dül det kan ikke være mindre, du
er saameget bedre end vi 1 Du kommer dog til Jorden, hvor
fornem du er, du kommer i Snauset, i Snauset!"

Jeg sänk og sänk, og mörkere blev det, og min Glans
var borte, og der flöj en Fugl förbi mig med en Vindrueklase
i Munden, og der flöd en röd Draabe ud af Druen, den
sänk mod Jorden sammen med mig: "Hvad er du for en?"
sagde den.

"Jeg er en Vanddraabe".

"Du tarvelige Draabe!" raabte Vindraaben, "ikke har
du Hd i dit Blod, ikke föder du Sang og Begejstring i
Men-neskebrystet, som jeg, farvel, du aandlöse Vanddraabe!"

Og jeg sänk dybere; der flöj et Papir i Luften, hvirvlet
op fra Jorden af Vinden, men paa Papiret laa en Blækdraabe,
den lösnede og sänk ogsaa med mig till Jorden.

teratör, då frändskapen mellan de skandinaviska språken mer och mer
Mirjar göra sin rätt gällande, och hrödralandens språk näppeligen
kunna anses såsom fremmande för bildade svenskar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:58:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1864/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free