- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
99

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

aaret, eller för, fik jeg lidt Hævelse*) i Benene — noget,
jeg aldrig havde hait i mine 54 foregaaende Leveaar. Altsaa
Branden, og de Sfodsbevægelser, der fulgte med, ogsaa de
månge Beviser paa Folks kiærlige Deeltagelse og Velvillie,
der gik mig giennem Sindet ligesaa heftigt som Sorgen over
de kiære tabte og ødelagte Erindringer» — ja, deri søger
hun 6elv spiren til sin svaghed og sygdom. Det sidste har
jeg næmlig afskrevet efter et lø6t blad, som hun må have
skrevet i sin sidste tid, og som fandtes først efter hendes
død. Det begynder med de ord: »I denne örkesløse
Senge-liggens Tid vil jeg i Anledning af min Sygdoms Begyndelse
og Oprindelse give nogle Förklaringen»

Dog må ingen tro, at hun hørte til dem, som klynker
og klager, og som indvier enhvær mødende i den sorg, der
ruger over deres eget hjærte. Tværtimod! — hun bar sit
kors i stilhed, — des hæftigere må hun have følt smærten
af trykket; det var kun i skrift, at hun udgød sig som
oven-for. Tilsyneladende var hun den samme som tidligere, da
hun med sine sastre den 16 oktober flyttede ind i et nyt
Fredriksgård, der imidlertid havde rejst sig på det
selvsam-me stæd og lignede det gamle så mærkværdigt — i alt fald
hovedbygningen — at hvo, som intet vidste om branden,
næppe skulde blive klogere alene af at se den ny bolig.

»Nu er det Efteraar», skriver hun efter indflytningen, »–

ligesom vort Livs Efteraar stunder til, dog maa vi begynde
med freidigt Mod forfra — og den kiærlige Deeltagelse, vi
have fundet, maa være den bedste Opmuntring, hvormed vi
ätter tiltræde det gamle fornyede Hiem.»

Da jeg i hendes sidste år kun sjælden var i eller ved
hovedstaden, næsten uafbrudt borte fra 1857—60, kan jeg
kun igennem andres udsagn og hendes breve til mig dömme
om hendes virksomhed. Denne syntes som altid levende.
Utrættelig var hun i at vejlede og hjælpe andre, selv med
de ubetydeligste småting, överalt, hvor hun trode at kunne
gavne og glæde. Det gör mig ondt nu i en ældre ålder at

111:3 mord — bosatte sig i Danmark og antog navnet Gyllembourg.
»Hverdagshistoriernes» navnkundige forfatterinde var født 1773 og
døde først 1856.

*)På svensk: svullnad, svulst. Det var de første tegn til vandsot,
den sygdom, som i løbetaf de 4 følgende år langsomt nedbrød
hendes kraft og omsider lagde hende i graven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free