- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
256

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’256

»Deres 17:ten Aar,» tilfüier Hr M. hurtigt. »Men læg nu
Mærke til de franske Officerer. De ere medeet blevne o-an-

O

ske stille, ja næsten andægtige. Det er saamænd förste Gang
i Aften, at de höre efter Musiken. Naa, der have vi »Kong
Christian».»

«Saa faae vi ogsaa snart »Kung Carl den unge hjelte», og
*Unge Gjenbyrdsliv i Norden», dem pleier Fru F. altid at
forene«, siger en af de tilstedeværende Damer.

»Hvad vil De vædde,» svarer en anden, »at vi i Aften
först faae en norsk Sang, til Ære for den unge Nordmand,
der har bidraget saa meget til vor Nydelse? Naa, der er
den alt!»

»Jeg vil gaae ind og proponere »Thu nafnkunna landid,
soin lifvet oss veitir*)!» Den bör sandelig ikke mangle blandt
de andre Nationalsange. Man bör dog vide og föle, at man
staaer paa Islands Grund.»

Med disse Ord vilde jeg fjerne mig. Men den unge
Fröken H. standsede mig. »O dertil behöves ingen Sang.
See blot ud af Vinduet, og De vil ikke tvivle et Øieblik om,
paa hvilken Grund De staaer. See hvor Esja glöder i
Solnedgangen!»

Ja, Solen gik ned og farvede det skjönne Bjerg,
Reykjaviks Monte Mario. Crëme og Viin bleve ombaarne for
sidste Gang. Den gamle Chef reiste sig og med ham reiste
eig alle hans Officierer. Det var Signal til at bryde op.
Efter behörige Complimenter til Husets Frue for den
udmærkede Musik og den behagelige Aften, anbefalede man sig.

De indfödte Gjæster, vor musikalske Nordmand, vor
lærde Tydsker, fulgte Franskmændenes Exempel. Salonen
blev tom, men der var ingen tændte Kroner at slukke.
Vorherres Sol havde lyst for Soiréen i Reykjavik.

Fra mit Kammervindue kastede jeg et Blik ud over
Havnen, og saae, hvorledes den franske Baad i afmaalte
Rhytmer bevægede sig ud imod Pandora.

»Alles wiederhohlt sich nur im Leben,
Ewig jung ist nur die Poesie,»
klang det indeni mig. Ilvor månge lignende Aftener har
jeg ikke oplevet i Syd og i Nord! Husker Du Fredrika

*) Den islandske, overmaade smukke Nationalsang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free