Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’380
naturligviis ogsaa, saa vidt muligt, indskrænke den skriftlige
Forbindelse. Egentlig gjælder det kun otn at holde igjen i
Förstningen; senere, naar Barnet har faaet Sinag paa det
nye Liv, gaar Alt af sig selv.»
»Det glæder mig, at Cousine tager Sagen fra denne Side;
blot De nu vil vise Characteer og itide modstaae
Kjæledæg-gens Bönner. Et Baad endnu: forsyn hende ikke med Penge;
ved Hjælp af dem vilde den lille Gavtyv altid finde Midler
til at spille under Dække med Forældrene.»
Jeg hörte ikke Mere, min Sindsbevægelse var altfor stor.
Ilvor syndigt, hvor skjændigt, at tale saaledes om os!
Kaste Skygge paa mine Forældre, der vare saa hæderlige og
skikkelige; det vidste hvert Barn i Landsbyen. Og Fader,
der netop havde afslaaet deres Penge, og saa troede de dog
saa slet om os; men jeg vilde heller aldrig faae Smag for
det nye Liv, saalidt som jeg vilde glemme det gamle, aldrig
aldrig! Jeg törrede de brændende Taarer bort og skjulte Naget
saa godt jeg kunde, paa Bunden af Hjertet; der laae det og
gnavede i lange Aaringer.
Lidt efter kom min Pleiemoder og förte mig ind til sin
Månd.
Han fæstede de blaagraae Øine alvorligt paa mig.
»Hvad hedder Du?»
»Cecilie,» svarede hun hurtigt og med Eftertryk. Saa
maatte jeg ikke engang beholde mit eget Navn!
»Godt, opför Dig saaledes, Cecilie, at vi aldrig skulle
fortryde, hvad vi have gjort.» Han saae ud, som
mistvivlede ban i höi Grad om dette Ønskes Opfyldelse. Den mörke
Herre mönstrede mig skarpt, men stiltiende.
»Jeg kan ingen synderlig Liighed see med Julie,» sagde
Generalkrigscommisairen til ham.
Noget, der glæder mig; jeg havde, halvt om halvt,
frygtet, at Barnet skulde gaae om som et lille Spögelse og
bestandig holde de sörgelige Erindringer vedlige.»
o © o o o
Min Pleiemoder trykkede mig op til sig og kyssede min
Pande; hun frygtede vist, at den kolde Modtagelse havde
gjort mig ondt. Jeg var dog, trods al hendes Ømhed, meest
vred paa hende.
Samme Aften toge vi med Dampskib til Kjöbenhavn,
og flyttede saa næste Morgen ind i mine Pleiforældres smukke
nye Gaard ved Volden; förste Sal var lige’bleven inrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
