Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havestuen, blev aabnet, og en Pige paa 11 eller 12 Aar traadte
ud og gik rask omkring i Ilaven, som om liun sögte nogen,
medens liun ret övede sin friske Barnestemme og med de klare
Tioner syntes at ville juble omkap med Fuglene.
Moder og Sön fulgte hende med Oinene, og Reidar sagde:
"Og Barnet der, den stakkels forældrelöse, har jeg da heller ikke
gteint. liun hörer jo dog os til nu, og hendes Fædrenearv er
neppe tilstrækkelig til den tarveligste Underholdning, saa der
intet bliver til Uddannelse af de sjeldne Anlag, liun allerede nu
röber."
"Ogsaa for hende vilde der nok alligevel blive Raad, og du
kan være vis paa, at ingen Anledning til Uddannelse for hende
skal blive forsömt", svarede Moderen. "I Kvindens Liv som i
alt andet gjælder det desuden, at det ikke er Bogstaven —
Formen — der har Livet i sig; men at det kun er Aanden, der
levendegjür."
Den lille Pige havde nu faaet Oie paa dem og koin op af
Bakken. "Frokosten staar paa Bordet, og gamle Marthe bad
mig sige, at hun saa Skydsen oppe i Finstalbakken", sagde
liun, medens det alvorlige Udtryk i de to ældres Ansigter for
et Öieblik forjog det glade Smil fra liendes Læber.
"Tak, llelga, nu komme vi strax", svarede Moderen og lod
sin Haand kjærtegnende glide ned o ver Barnets mörke Lokker,
"gaa kun du föran."
De havde reist sig for at gaa, men stansede endnu. Reidar
saa ud over det herlige Sommerlandskab föran dem; alt i
Naturen var saa rigt, saa skjönt, vidnede om en saadan Fylde af
Liv og Kraft, at det ikke kunde andet end gjöre et mægtigt
Indtryk paa ham, vække hans värme Sympathi, fordi det stod
aldeles i Samklang med hans egne Fölelser, og fordi en lignende
Kraft syntes hain at svulme i hans Aarer, bragte hans Pulse til
banke og det inandige Bryst til at hæve sig.
"Afskedsstunden nærmer sig, kjæreste Moder", sagde han
til sidst, "og tro mig, ogsaa jeg föler, at den er mere alvorlig
og betydningsfuld end enhver tidligere. At du ikke negter mig
dit Samtykke til min ny Fremtidsplan, ved jeg; men tilgiv, o
tilgiv mig, at det for en Tid vil se ud, som om jeg har
skuffet dine Forhaabninger, og se ikke saa urolig og
bekymret ud. Frygt ikke för, at din Sön skal gjöre dig Skam
ved nogen lav eller uædel Handling — paa den Maade skal jeg
aldrig stræbe at naa mit Maal; ærlig og redelig skal jeg stride,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
