Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
"Reidar, min elskede Sön, tal ikke saaledes. Engång sagde
jeg til dig: Glem ei, at du er Stöv, nu siger jeg: Glem ei,, at
du er mere end Stöv ■— at du er skabt for noget andet og bedre
end dette korte Jordliv med dets Sorg og Strid. Glem ei, at
du er en af dem, hvem Gud elskede saa höit, at han for at
frelse dem hengav sin enhaarne Sön. Glem ei, at det er en
Faders Haand, der nu hviler saa tungt paa dig, og at den evige
Kjærligheds Favn altid er aaben for at modtage den angrende
Synder."
Hun laa knælende ved hans Leie, og han lyttede stille til
det Troens og Kjærlighedens Evangelium, hun tilhviskede ham.
Ethvert af hendes simple Ord sänk dybt i hans Sjæl, og
Læng-selen efter Fred og Forsoning var vakt tillive derinde.––
Saaledes begyndte ogsaa her en Kamp mellem Livet og
Döden; den var ikke mindre alvorlig og haardnakket end den
tidligere; dog ogsaa her förte Livets Herre den i sin Tid til
en seirrig Udgang. — — —
Men medens det endnu kjæmpede og arbeidede i Reidars
Indre, hvor velgjörende virkede da ikke alle hans Omgivelser
paa ham — Hjemmets Fred, Aanden i det Liv, der udfoldede
sig i dets snevre Kreds, Helgas fromme og dog saa livsfriske
Væsen, hendes glade Virksomhed i Iljemmet og blandt sine
Elever, Moderens stille, velsignelsesrige Indflydelse, og maaske
mest af alt, de Timer, naar Rekonvalescenten fra Sideværelset
hörte hende bede med de smaa og paa sin milde, intrængende
Maade fortælle dem om den Frelser, til hvem hun saa gjerne
vilde före dem.
Hans Öie blev stedse mere aabeut for, hvor rig og skjön
den Virksomhed var, som Moderen og nelga ofrede sig til. Den
var vel værd at vie sin Kraft og gjöre til sin Livsgjerning.
Saaledes lededes han tilbage til gamle Tanker, gamle Planer,
og da han saa tilsidst forlod Hjemmet, var det for igjen at
indtræde paa den Bane, livortil hans tidligere Studier havde
förberedt hain; men som han i sin Forblindelse havde betragtet
som altfor ringe og ubetydelig.
Maaske var der endnu et andet jordisk Maal, hvortil hans
Onsker havde begyndt at hige; men derom var det nu ikke Tid
at tale, derför skjulte han dem dybt i sit Bryst og mente, at
intet menneskeligt Oie endnu var blevet dem var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
