Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
og hjerter storkne», medens hjerner regne
en lille, ussel fordel ud — jeg fryser.
Og kjendte jeg ej livets bedste varme:
en evig sol, der skinner over mulde,
et hus, hvor ingen vinterstorme larme,
og fik jeg ej et smil af dig, du hulde,
og fandt jeg ej et ly i dine arme
og ved dit bryst, da döde jeg af kulde.
II.
Det frøs ved middag som ved aften silde,
og sneen laa, mens uger langsomt skrede;
de vilde fugle kunde knap oplede
en bid, der kunde deres hunger stille.
Du kom til mig i laderne dernede
og saa paa mig med dine öjne milde
og bad mig om en håndfuld aks, så vilde
du den til fuglene i haven sprede.
Når mine hænder kuldefrosne famle,
og år paa år de trætte skuldre laste,
når sne og storm gjör hår og kinder gamle,
når vaklende mod graven jeg må haste, —
vil du da pleje mig og kjærlig samle
lidt. frø, og til din stakkels fugl det kaste? —
Mads Hansen.
4. Hennes.
Jag tänkte: hade jag en son,
han skulle heta Washington.
Ett namn mig kärare än dennes
lian fick likväl. Han heter: HENNES.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
