Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
At nu Sonnen havde et skarpt Ø.je for dette, var ingen
Under, han vidste hvor det Bedre kunde komme fra, men selv
Fa-deren var led og kjed af det for længe siden; dog tale om det,
nej! — da satte Gutten allerede Minerne til, og Gamlingen
vidste saa vel, hvad der vilde komme. — Nej! da for drages med
Støv og Affald, til han selv laa hen som et Affald, og de bar
hain fra Gaarde!
"Saa gaar han her og ta’r sig onde Dage, bare paa Trods"
sagde Gutten, naar han om Kvclden modtes med Gjenten et eller
andet Sted, hvor Gamlingen ikke saa dem. "Grætten er han og
værre bli’r det for hver Dag, som gaar. Jeg skjønner ikke hvor
dette skal ende? Fillet og ussel er han i KIæ’r; thi aldrig flier
hun om hain, og ynke sig gjør han hver Gang, han lægger sig,
saa jeg er sikker paa, hun ikke vorrer ham saameget, at hun
grejer Sengen hans." Og dermed fortrak Guttens Ansigt sig, saa
hver livfuld Mine gled over i harmfulde Vrængninger, og han saa
ti Aar ældre ud end før.
Da fik Gjenten en Tanke, som hun vel ikke vidste hvor bar
hen, men som desuagtet blev til det Fingernap i Sägen, hvorved
hun hurtig drog den over til sig i aaben Favn. — Dun skjonnede
nemlig, at dette Forhold efterhaanden havde taget Noget af
Guttens glade Sind og gode Hjertelag fra ham, og som en
Ræd-sel slog den Tanke hende for første Gang: det kunde komme
dertil, at Sonnen enskede Livet af sin egen Fa’r! — Men der
var Gudskelov et rigtig varmt Livsmod i hende, og det foder jo
Haab! — Hun gav Gutten et glad Afskedsnik, den Kveld
lige-som de andre, men gjemte sine Tanker. Da næste Dag kom,
smog hun ved Middagstide om bag Vaaningshuset, hvor
Gamlingen havde sit Soverum, og hvor et Fag Vinduer vendte ud
imod to store Kirsebærtræer. Det ene Vindu stod aabent, og i
Karmen laa en lang Kjæp, som ban brugte til at jage Trösten
bort af Træerne med. — Dun betænkte sig et Ojeblik og saa
sig omkring, thi uagtet det var lige i Spisetiden, var hun dog
ræd for et Øjenvidne; men hun kjendte sig hurtig tryg, — det
var jo en god Gjerning, soin skulde øves, skjont det maatte ske
i Smug. — Saa satte hun raskt Foden paa Graastensmuren og
med et Sving var hun inde gjennem Vinduet, som hun trak til
efter sig, og nu gik det hurtigt med Foretagendet. Sengen blev
redt, Straa og Rust samlet op af Gulvet og kastet ud, og
Stunden efter hoppede Gjenten, saa let som en Skjære, ud af
Vinduet igjen med en liden Bylt under Armen. — Nu bar det raskt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
