- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Sjuttonde årgången. 1875 /
60

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

betragter disse mægtige Höjder och Dybder, de svimlende
Fod-stier og de vildt voksede uigjennemtrængelige Skove, — når man
tölger de skummende Fosser, och ser udover de rædselsfulde "Juv"
det vil sige Afgrundene, sora det nedstyrtende Vand, lig en
Malström beständig rettet mod det samme Sted, har hulet sig ud
i Fjeldet, — og når nian endvidere lægger Mærke til Vejerliget:
Blæsten som presses ind i de tränge Dalförer og höres som
tu-sinde Menneskers klagende Dödsjammer, — Sneen, som hober sig
op i Skarene til uhyre Fanner, der i en Storm ryger op og
hvirv-ler hele Rummet ind i en uigjennemtrængelig Tykning, som
op-sluger alt levende, — Tågerne, der lukke over Fjeldene og
Regnen, der driver på i ösende Strömme, så Fosser og Elve vokse
over sine Bredder og öve en Vold, som ingen nienneskelig Magt
kan forhindre, — da har man for sig den vældige Læremester
og man forundres ikke over at Lærlingen blev som han var.

Vistnok var Kirken der også, og gav sin Lærdom jevnsides
Naturen; men se, denne krævede jo på en Vis Selvopgivelsen
medens hin forlangte Menneskets hele Livskraft og Mod som
Ind-sats i Kampen, — ingen Under da, at Naturen beholdt Övertaget,
og at Kirken stod der imellem dem lig en gammel knæsunken
Kjerring, som i det Höjeste tik råde over den sidste Stund.

Vistnok mödtes disse Mennesker også til Lyst, men selv
deres Fester og Leger vare kun til for at det ene ubændige
Livs-emne kunde måle sig med det andet, og Döden skrev sine blodige
Runer på hvert Blad i deres vilde Saga.

I Begyndeisen af det forrige Århundrede, da en bedre
Tinge-nes Orden begyndte at sætte sine Spor iblandt Folket, henlå på
flere af de store Gårde her i Ovre-Tellemarken Landsvister, det
sige med et andet Ord: Frikjendelsesbreve, som vare udstedte af
Regjeringen for god Betaling, og hvorefter Vedkoinmende
hold-tes fri for Lovens Tiltale — uagtet det var både Mord og
Mand-dråb hvorom der handledes. På en eneste Gård fandtes — for
Fader, Sön og Sönnesön 9 Landsvister. Ni Mord var altså be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:00:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1875/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free