Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■247
spænding, som besjæler det hele: hvem, der skal seire, sorg
eller glæde, liv eller död?
Han derimod var rigtig i sit es. Han saa sig om til alle
sider, plvstrede en opmuntrende melodi, lettede paa hatten
og klöede sig beroligende i sit kröllede issehaar. Derpaa
vendte han sig med et spörgende udtryk til hende.
Taaler Du at være her», spurgte han. »Bliver Du ikke
vaad paa födderne og forkjölet, mener jeg?» lagde han til ved
hendes spörgende blick.
»Endnu ikke», sagde hun, »stövlerne er bare fugtigc
udenpaa — og desuden kan jeg nok være der, Du er.»
»Ja, saa sætter vi os ned paa en sten ber, for jeg maa
rigtig nyde dette sted. Jeg er beständig saa vel tilfrcds,
naar jeg er midt inde i naturens lijerte og ser, hvorledes
processen gaar for sig. Jeg er ikke doktor for ingenting.»
»Forresten er Du vel mest enthusiast og naturven.»
»Digter, maler, ung månd, sympathetisk gemyt eller hvad
Du forresten vil et dannet menneske skal være,» svarade ban.
»Midt udaf dette raa, vaade, slimede, om Du vil, det visne
löv og den tunge luft, slaar der saadan en urkraft, en saadan
duft af kjernesundt mulcl imod mig, at jeg bliver formelig
drukken. Blodet bliver ligesom mcre rödt og varmt i aarerne
paa mig. Jeg föler mig saa glad og saa stærk og i pagt med
det muld der, at jeg föler dette korte sekund som ett belt
liv. Naturen er tilfreds ved sin höstlige tilstand; den er saa
glad ved at gaa tilhvile, træerne at afklædes sine blade og
urterne at udströ sin frugt, visne og dö, at man kan ikke
blive tungsindig derved. De har været saa virksomme
alle-sammeu, dag og nat fra vaaren og til nu. saa ustanselig i
bevægclse fra top og til rod, luft og vand og jord, värme
og kulde, at nu smiler de mere, end de græder ved tanken
paa den stilhed og den sövn, som skal fölge ovenpaa. Jeg
tror, jeg vil være ligesaa glad, naar jeg engång mæt af dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
