- Project Runeberg -  Tilbakeblik paa mit liv- og særlig paa mit missionsliv / 2.: Fra min ankomst til Madagaskar til min hjemreise derfra (1870-87) /
251

[MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

som for den enkelte som de gjaldt, ikke altid kunde være
saa smaklige. Det gjaldt især placeringer og nødvendige
omplaceringer. Men jeg hørte aldrig nogen misnøie fra
vedkommende. Han hadde jo selv været med i den for-
samling som hadde fattet beslutningen og hadde hat fuld
anledning til at uttale sig i saken, om han end i regelen
undlot at gjøre det, likesom han i slike tilfælde ogsaa und-
lot at delta i avstemningen. Men den omstændighet at
han hadde været tilstede, da saken hadde været diskutert
og beslutningen fattet, og hørt hvorledes konferensen stræ-
vet for at finde de bedste utveie til vedkommende stil-
lings forsvarlige skjøtsel, virket beroligende.

Efter dette vil det falde ham lettere at overta selv en
meget vanskelig eller mindre behagelig stilling, end om
ordren til at gjøre det skulde kommet over ham som en
vilkaarlig befaling fra en enevoldsstyrer. Det sandes og-
saa her, hvad vi synger om en borger i et selvstyrt land:
«Villigen lyder han selvgivne love.» Ja, saa skulde det
jo altid være, om det end desværre ikke-i nutiden altid
er saa. Men paa vore missionsmarker har det altid været
tilfældet. Missionæren har faat se den angaaende ham
paa en konferens trufne forføining som et uttryk for Guds
vilje, og finde ro og tryghet i den forvisning at det var
Gud som hadde sat ham i stillingen.

5. Et konferensstyre er i høi grad opdragende
for den enkelte arbeider... Forhandlingene paa konferen:
sene sætter ham efterhaanden ind i den hele gjerning paa
hans arbéidsmark, foranlediger ham til at tænke over alle
spørsmaal og gir ham ogsaa øvelse i at ordne og uttrykke
sine tanker om dem.

6. Endelig maa det ikke anslaas ringe at en konferens
gir de der forsamlede en saa rik anledning til opbyg-
gelse (ved den fælles norske gudstjeneste, altergang,
bibellæsninger, andagter, bønnemøter og ved tankeutveks-
linger mellem de enkelte der forsamlede brødre og søstre).
Man reiser hjem igjen styrket til at ta fat paa arbeidet

paany.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:32:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilbakblik/2/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free