Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Derfor tilfods jeg videre vil drage
Og mig saa lempeligt fra Veien snige;
Jeg selv har intet Dygtigt meer at sige,
Og Folk vil ikke høre, men kun vrage.
Jeg krænger rask af mig de slidte Pjalter,
Paa Vingehestens Hals jeg slipper Tømmen,
Saa Ingen meer kan see, jeg var »bestalter«.
Til vaagent Liv jeg reiser mig af Drømmen,
Der gjøgled, mens jeg laae ved Gudens Alter, —
Snart naaer jeg paa min Vandring Lethe-Strømmen.
CX.
Men saa — jeg .nægter ei — var det ret yndigt,
At høre Dannerfolk paa Mark og Enge .
Udbryde ængsteligt: »Han-tier længe!
Mon han ei synger meer? det var dog syndigt!«
Jomæn ! Jeg hører Tiden tale myndigt:
»Du har nu klinket meer end nok paa Strænge !
»Nu maa du holde op ! De Sjæle trænge
»Til noget Andet, Nyt og mere Fyndigt.
»Forfængelige Gjæk ! hvor tør du haabe
»Af Mindets Capital at trække Renter?
»Den Regning uden Vert er gjort, du Taabe !
»Veed du, hvor kort en Navneklang kan vare ?
»Her findes Kammerherrer, ja Studenter,
»Som Helge kjender ei, og ei Gulnare.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
