Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
nogen Forlægger i Christiania. »Bondestudentar« gør Epoke i
hans Forfattervirksomhed, røber en stor og afgjort Ævne hos
ham soin Digter. Det er en tung, rig Bog, skærende sand i sin
Karaktertegning, utvetydig i sit Formaal, som er det at ægge de
norske Bønder til Mod og Manddom ved at gennempiske deres
Usoliditet og Uselvstændighed. 1 sit Grundanlæg kan den kaldes
statsøkonomisk, for saa vidt som den drejer sig om del
økonomiske Grundlag for Norges højere Kultur; men jævnere kan maji
sige saaledes: Dette or den dybe, alvorlige Bog om Norges
Fattigdom, dens Aarsag, dens Væsen og dens Følger med Hensyn til
Karakterernes Forkrøbling og den aandelige Forsumpnings
Herredømme.
Det norske Samfund er spaltet, og spaltet dybere og
anderledes end dot danske i to adskilte Klasser: Bondastand og
Embedsklasse. Imellem dem strækker Kulturkløften sig gabende og bred.
Der gives en Bonde, som officielt besynges, det er Odelsbonden,
som nutildags er paa Veje til at blive Myte. Den virkelige Bonde, det er
den, hvisGaard er pantsat til Hypotekbanken og som ikke længer
ejer den Jord, han sidder paa, men arbejder som en Træl for
Banken, o: Pengemanden. Hvorfor som en Træl? Fordi han
ikke arbejder med Lyst; ti han hader Arbejdet, og det at være
Embedsmand, at leve trygt og godt og uproduktivt, er hans Ideal
af Eksistens. Det fineste synes ham del, at leve af de Skillinger, de
andre skrabe sammen til en, og saa bestandig at fordre hojere Løn.
Det er, siger Bogen, Følgen, fordi en sørgelig Fortidshistorie har
medført, at dette Land, der burde være en Arbejdsstat efter
schweizisk eller belgisk Mønster, er blevet en Kancelli- eller
Literatur-Stat efter tysk. Bonden ser, at naar en fattig Dreng vil læse til
Præst, saa gribes han under Armene ovenfra og hjælpes frem, men
gør én en nyttig Opfindelse, lades han i Stikken; ti det betragtes baade
for Staten og den private som fint at faa sin Industri fra Udlandet.
I Norges Fattigdom er Landet selv Skyld. Finland udfører Korn,
Kød, Vildt og andet i Mængde, hvad udfører Norge? Emigranter.
Schweiz har sin Industri, som sender sine Varer Verden rundt.
Hvad fabrikerer Norge? Brændevin og 01. — Bønderne skove
vildt og blindt uden Tanke for, at de øde Landets Kapital. De
store Næringsveje, Skibsfart og Fiskeri, hvori Kystbefolkningen
sætter alle sine Sparepenge, ere efter deres Natur det rene
Lotterispil; de ødelægge al Viljeskraft i Folket, lære det at haabe og
stole paa Slumpelykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
