Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødvendigt at rode op i, og dog bliver Hovedindtrykket af
Romanen en Følelse af noget rørende.
Dette forklarer til Dels den store Yndest, Alphonse Daudet
nyder hos Publikum, men der kommer hertil endnu en Aarsag.
Daudet forstaar ypperlig den Kunst at komponere sine Bøger.
Medens han ikke gaar saa vidt som Brødrene Goncourt i Analyse
af Enkelthederne, besidder han i højere Grad end de, Ævnen til
at skabe en Helhed og paa en Gang føre et stort Antal Personer
ind paa Scenen. Det var i lahg Tid håbs Ærgerrighed at skrive
Stykker for Teatret, og det er med slige Forsøg, han har begyndt
sin Optræden sopi Forfatter. Først efter at være strandet under
disse Tilløb har han for Alvor vendt sig til Romanen. Men han
har fra sine dramatiske Arbejder bevaret en Sans for Fart i
Fremstillingen og for Gengivelsen af Personernes Samtaler, der
giver hans Fortællinger noget let og frit, ligesom han fra sine
digteriske Forsøg har bevaret en Ævne til at idealisere og en
Ynde i Stilen, der forøger det bedaarende ved hans Værker.
Hvad der mangler ham er snarest Ævnen til egentlig Sjæleskildring.
Han er en Mester i at vise Personernes Fagter, Stillinger og hele
deres Livs Kulør, men han er mindre fortrolig med Studiet af
Sjælerørelser. Hvis Læseren finder Behag i den Slags
Sammenligninger, vil Beviset for denne Paastands Rigtighed kunne findes
ved at stille Daudets Sapho jævnsides med Balzacs Esther i:
Splendeurs et miseres des courtisanes. Begge Forfattere har sat
sig et Æmne til Opgave, som allerede var behandlet romantisk
af Victor Hugo i Marion Delorme, nemlig: Kærlighedens
Udvikling i en Glædespiges Sjæl. Men medens Balzacs Analyse
strækker sig til Kvindesjælens inderste Dyb, spiller den hos Daudet
snarere paa Overfladen. Dog maa man paa den anden Side
indrømme, at Formen hos Romanforfatteren fra 1884 er den hos
Forfatteren fra 1840 langt overlegen.
De Maupassant og J. K. Huysmans slutte sig til den
Gruppe, hvis Førere er Goncourt og Daudet. Ingen af dem har
endnu naaet Fyrretyveaars-Alderen. De begyndte deres
Forfatter-virksomhed med i Fællesskab at udgive en Samling Noveller, som
udkom paa Charpentiers Forlag under Titlen: Les Soirées de Médan.
Médan er en lille Landsby tæt ved Paris, hvor Emile Zola ejer et
Landsted. Siden den Tid er de Maupassant bleven helt berømt
som Forfatter til en stor Mængde korte Noveller i de mest
bekendte parisiske Blade. J. K. Huysmans har udgivet nogle Ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
