Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«ndog paa en Tid, da der foregik Ting inden de ledende
Højrekredse, som vanskelig kan forklares paa anden Maade, end at
man omgikkes med Planer om Statskup og inderlig gæme vilde
have en Lejlighed, fremkaldt af Venstre til at gribe ind med
Vaabenmagt. Det var imidlertid endnu kun de færreste, som
vidste noget om alt dette. Men hvad man saa for sine Øjne, og
hvad der vakte stigende Forbavselse, Uro og Harme, det var, at
Højres Blade i mest utilslørede Udtryk, ustraffet opfordrede til,
■al man skulde sætte sig ud over Rigsretsdommen, altsaa begaa
det grovest mulige Forfatningsbrud. Og det skete samtidig med
at Venstremænd blev sat under Tiltale, fordi’de opfordrede Folket
til at modsætte sig alle Forfatningsbrud, dersom de skulde
indtræffe; blandt disse Venstremænd var endog Bjømson, — jo det
skulde have blevet til noget, at slæbe vor største, mest folkekære
Digter for Retten, fordi han havde sagt et Ord, der gav Genklang
i hver brav Nordmands Hjærte! Men hvad der var allerværst,
det var, at den ene Dag gik hen efter den anden, uden at der
blev gjort Mine til at tage Dommen til Følge; man fortalte
hinanden, at Selmer vedblev at være tilstede i Statsraadsmøderne,
som om ingenting var paa Færde, og mere og mere alvorlige
spurgte Folk hinanden, hvad dog alt dette skulde betyde. Her
maatte handles. Den liberalere Del af Kristiania, som hidtil noget
fornemt havde holdt sig tilbage, traadte nu aabent og kraftigt
frem — det var jo heller ikke mindst Kristiania, det hele vedkom
— og paa Stortingets Dagsorden blev vedtaget et Forslag om
Indkaldelse af en af Ministrene for Stortingets Skranke, for at
han skulde give Oplysninger om, hvad alt dette havde at betyde.
Hvad nu end Regeringen tænkte paa, overfor denne faste
Holdning, som i disse uhyggelige Dage blev indtaget det hele Land
over, vovede den ikke længere at gøre Modstand, Selmer gik af,
og at saa den tilbagestaaende Del af Regeringen greb til den
gamle, forslidte Udvej med et kongeligt protesterende
Protokol-■diktamen1), havde ikke mere at betyde, end at Regeringens
Defensor i den næste Rigsretssag vilde begynde paa den gamle
Inhabilitetsprocedure igen, og da den blev afvist, forlod Salen med
sin Part skændende og smældende som et uartigt Barn, der ikke
’) .Amen, gut!
du var og blev dig selv til Slut.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
