- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
251

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

herpaa sagde han: »Om faa Timer vil Gaderne og Parken være
fyldt med Tusender af Mennesker. Jeg behøver kun at føre Dem
hen til dette Vindu, vise Dem for Mængden, fortælle om Deres
Genvordigheder, og de ville alle rejse sig som én Mand. c — Hun
svarede noget som: »og hvorfor skulde de ikke det?« — Han
vedblev: »Bevægelsen vil blive umaadelig. Carlton-House vil

blive angrebet, maaske nedrevet, Soldater udkommanderede; der
vil flyde Blod; og om Deres kgl. Højhed saa levede i hundrede
Aar, vil det aldrig blive glemt, at det, at De løb bort fra Deres
Faders Hus, var Grund til Ulykken; og De kan være vis paa, ti
saa stor er det engelske Folks Rædsel for Blodsudgydelse, at
man aldrig vil tilgive Dem det.« Brougham havde klogelig
an-slaaet den rette Stræng. Charlotte var i for stærk en
Sindsbevægelse til at forstaa, at han udmalede en Scene, som aldrig
behøvede at finde Sted. Medens paa den anden Side Brougham
var paa det rene med, at hun kun havde Valget imellem
godvilligt at vende tilbage eller med Magt blive tvungen dertil. Hun
faldt altsaa til Føje og samtykkede i at se sin Farbroder,
Hertugen af York, der ogsaa havde indfundet sig som Afsending fra
hendes Fader. Hun søgte at stille nogle Betingelser i Retning af
at faa Lov til at medtage Miss Knight, modtage Besøg af Miss
Mercer o. s. v. Men Prins-Regenten forlangte ubetinget
Underkastelse, og med et tungt Hjærte kørte Charlotte Kl. 3 om
Morgenen med sin Farbroder til Carlton-House.

Fra nu af blev hun saa at sige en Fange. Hun blev ført
til Cranbourne Lodge, en Bygning i Windsor Park. Hendes
Omgivelser bleve fuldstændigt fornyede, ingen af hendes Venner fik
Lov at besøge hende. Hendes Breve bleve opsnappede, ligesom
alle hendes Papirer forinden vare bievne beslaglagte; hendes
Lommepenge bleve hende berøvede, og hun blev i et og alt
behandlet som den, der grovt har forset sig. Paaskuddet hertil var
ikke alene hendes Brud med Prinsen af Oranien. men løgnagtige
Rygter, der vare bievne udspredte om, at hun i Warwick-House
havde modtaget jævnlige Besøg af de forskellige unge Prinser,
som i de allierede Fyrsters Følge havde gæstet London. Miss
Knight havde, trods sin ubetingede Tillid til Charlotte, alligevel
tidlig og sildig vaaget over hende. Ti hun vidste hvor megen
løgnagtig Bagvaskelse den unge Pige var udsat for, og mere end
en Gang havde hun søgt at gendrive den grundløse Snak, som
førtes om hende ved Prins-Regentens Hof. Men et Hof, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free