- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
260

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Ibsens „Vildanden“ og dens Opførelse paa det kgl. Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ibsens »Yildanden* og dens Fremstilling paa
lationalteatret.

„Denn mit Göttem
soli sich nicht messen
irgend ein Mensch.

Hebt er sich aufwärts
und beruhrt

mit dem Scheitel die Sterne,
nirgends haften dann
die unsichern Sohlen,
und mit ihm spielen

Wolken und Winde.
Steht er mit festen
markigen Knochen
auf der wohlgegrundeten
dauernden Erde,
reicht er nicht auf
nur mit der Eiche
oder der Rebe
sich zu vergleicben.”

Disse Strofer af Goethes »Granzen der Menschheit« faldt
mig ind, da jeg forleden saa Gregers Werle, Idealismen fra
Tred-serne, og Relling, Realismen fra Firserne, paa den kgl. Scene.

Ibsen, der i sine Ungdomsarbejder yndede at fremstille
marvfuld Idealisme eller vild Energi, eller der (som i Præstens
Ligtale i »Per Gynt«) fremholdt Billedet af en eksistensmodig,
beskeden Tilværelse, i den Hensigt at udskamme et flagrende,
upaa-lideligt Æventyrliv; Ibsen, der endnu for kort Tid siden i »en
Folkefjende« stillede et ærligt Sandhedsvidne lige overfor et blindt
og forløjet Samfund, saaledes at det gamle Ord: opposita juxta se
posita magis elucescunt, kom til sin Ret, han lader i sit sidste
Skueeller Sørgespil — ti det ender med, at et stakkels Barn falder
som Offer for andres Skyld — en Gruppe lutter tarvelige
Hverdagsmennesker træde op paa Scenen. Ikke én af dem hæver sig
over Gennemsnitsniveauet. Det er første Gang, Ipsen har ladet
dette ske. Han ser altid mørkt og bittert paa Tilstandene; men
(som Georg Brandes i sin fortræffelige Karakteristik af Digteren har
paavist); han forventer bestandig bedre Tider, naarMenneskene
blot ville mande sig op. I alle de tunge Skyer, som hænge over
vore Hoveder, finder han ellers altid ét lille Stykke Blaahimmel,
hvortil Haabet tør klynge sig. Her derimod er alt graat og tungt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 22:05:04 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free