Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. theol. Alfred Ipsen: Folket. — Efteraarsskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For stolt vi pukkede paa vort Skjold,
hint Kuld af mankede Løver,
vi blev et Bytte for Magt og Vold,
blev strakt til Jord af en Røver.
I Krigen fandt vi vor Overmand,
til Krig blev aldrig vi skabte;
i Freden bygge vi nu voft tønd
og generobre det tpbte.
Der er et Væld i den dybe Jord,
en sagte-rislende Kilde,
hvor Slægtens fredende Norne bor
og vander Livsfrøet stille,
da vokser det til en mægtig Eg
med stærk og knejsende Stamrrtø,
med Kronetag imod Stonpeps Leg
og Skærm mod syictøpde Flapime.
Som Saften suges fra Plantens Rod
til Vejrs i endeløs Stigen,
saaledes er der i Folkets Blod
en opadstræbende Higen,
og, hvad der modnes ved Sommerhæld
i Stammens hpjestø Grene,
det drog sin Styrke af dette V^tø,
af Morgendrømprøpp fene,
Og derfor sætte vi Ryg mod Ryg
og stemme Skulder mod Skulder,
og derfor smiler vor Norne tryg,
trods Stormens stigende Bulder.
Gik vi os træt i de store Byer,
blev vore Spage til Page,
vort Folk er sundt eøtp pa Dag, ftør gryr,
vort Folk tøf pæftør tøtøgp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
