- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
606

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dreng paa 6—7 Aar? Formodentlig fordi Maleren har taget sit
Forbillede fra sin egen ældste Dreng Pomponio (f. 1521), der, den
Gang Billedet blev malet (1527—28), netop havde den
tilsvarende Alder.

Correggio udviklede sine ejendommelige Forestillinger om den
kvindelige Skønhed tidligere end om den barnlige. Allerede i
hans 20de Aar, paa Madonna di S. Fraticesco, vise Madonnas eget
og Katharinas Hoveder Træk, som stemme med hans
Kvindeskikkelser hele hans Kunstnerliv igennem, saa vel hvor han
fremstillede den antike Mytologis Skønheder, som i hans Madonna’er
og Helgeninder. Vel er hans Smag i de forskellige Perioder af
hans Liv ikke ganske den samme; men der er kun Tale om lette
Forandringer, ikke om væsentlige Omslag. Det hører vel ogsaa til
Naturens Orden, at Mandens Sans for Kvinden udvikler sig før
hans Sans for Barnet. Men i Gorreggios Kvindetype — og til den
slutte sig for det meste hans Drenge og Ynglinge — skønner man
ogsaa tydelig en Sammenhæng med den, som en Snes Aar
tidligere var udviklet af Lionardo da Vind, og som var gaaet over til
hans Efterfølgere i Norditalien (blandt hvem man i denne
Sammenhæng maaske særlig bør mindes den omflakkende Giov. Antonio
Bazzi, »il Soddoma«).

En Franskmand har sagt, at »Correggio fødtes af et Smil
af Lionardo da Vind«. Lad denne Ytring være lidt vel kunstig
i sin Form: den indeholder alligevel en Sandhed. Hint Smil, som
i Lionardos Figurer endnu er fornemt og tilbageholdent, halvt
skjult, som en dyb Glød under Kullet, slaar hos Correggio ud i et
Blus, i en Lue, hvori der ikke længer er den mindste
Tilbageholdenhed, og som har fat i ethvert Atom af Sjælens Substans.
Det er over dette Smil, denne Mine, at Correggios hele Type er
formet. Selve Ansigtet er ingenlunde fyldigt, det har kun liden
Masse, er lutter Mund og Øjne. Kinden er med al sin Friskhed
og Ungdom hyppig mere hul end rund: det er den hede
Indaand-ing og Udaanding af Lyst, den mageløs livlige Forbrænding, der
ikke tillader Figuren at samle Stof, end sige blive fed. Munden er
bredt opskaaret, Læberne ud imod Mundvigerne ganske tynde og
smalle, mod Midten fyldige og røde: en Mund, som ikke er andet
end Smil og Kys. At Næseryggen er lidt indadbøjet stemmer med
Lionardos og hans Efterfølgeres Ideal; men Næsen-er hos
Correggio for det meste mindre, tyndere og skarpere bygget, og for
Enden lidt opadvendt — en aldeles uklassisk Næse, hverken græsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free