Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at bedrage i dette Forhold som i andre. — Har Forholdet ikke
haft hin Karakter, men bestaaet i, at hun ikke elskede sin Mand,
men derimod Mili og blev genelsket af denne, vilde, set fra mit
Standpunkt, en Skilsmisse have været det ideelt rigtige, selv
om hendes Mand havde elsket hende. Ti da Fru Mili og Mili
have bevist, at de kunde finde den Lykke, der gjorde dem til
fuld-komnere Mennesker, hos hinanden, medens noget saadant var
umuligt mellem hende og hendes første Mand, vilde de, efter
min Mening, have været i deres Ret, om de havde søgt Lykken
straks. Naar de ikke gjorde det, har de vel haft deres Grunde
derfor, som, ukendte, maa respekteres.
Naar Dr. Brandes i Forbindelse hermed siger: »hvis under
den monogame Tilstand Individet skal have Retten til at bryde
Forbindelser og Forpligtelser indtil det finder den rette, saa bliver
der næppe stor Forskel paa den Tilstand, min ærede Modstander
forherliger under Navnet Monogami, og den han fordømmer under
Polygamiets Navn« — da er han her atter paa Vildspor. Den
Tilstand, jeg har forherliget under Navnet Monogami — i en fra
Strindberg laant Betydning — er den, jeg tænker mig mulig vilde
kunne indtræde., naar Udviklingen om mange Tider maatte have
ført med sig, at Menneskene i højere Grad end nu ere bievne
Fornuftvæsener og samtidig deres Elskovsfølelse har antaget en
saa-dan Karakter, at den kan danne Grundlag for en Livsanskuelse,
hvilende paa, at Menneskene kun kunne naa den fulde Lykke i
Livet gennem et Samliv med den af det andet Køn, i hvem de
have fundet deres Forbillede for det menneskeligt sande og store.
— Den Tilstand derimod, som jeg aldrig har fordømt, men
beskrevet under Navnet Polygami — ogsaa i en fra Strindberg laant
Betydning, men med den udtrykkelige Tilføjelse, at Tilstanden
nærmest falder sammen med Promiskuitet — er den, hvor Kønnene
i hinanden ikke længere elske Individualiteten, Mennesket, ja ikke
engang det mandlige eller det kvindelige, men hvor de kun drages til
hinanden af sanselig Lyst og derfor ere udsatte for idelig at veksle
Genstand for Sanseligheden. At disse to Tilstande — der ikke
maa forveksles med Monogami og Polygami som Institutioner —
nogensinde skulde kunne komme til at ligne hinanden er umuligt,
og vilde ogsaa være højst forunderligt, da de ere opstillede som
Idealer hver for sin, hinanden diametralt modsatte Ordning af de
seksuelle Forhold, og i den Hensigt, at kende det Maal, hvorimod
der bør stræbes, alt efter hvilken Ordning der vælges. Hvis den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
