- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
860

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. Niels Møller: Tennysons sidste Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tennyson og hans sidste Bog.

1/er er ingen Tvivl om, at Tennyson ér en Digter af
Rang, endda han er Hofpoet. Titlen vækker ganske vist paa
Forhaand en vis Kulde overfor Forfatteren; man mindes, hvor
mange Gange man hos adskillige store Digtere med skyldig Pietet
er begyndt paa nogle meget lange Strofer skrevne til en kgl
Højheds Bilager eller til en Majestæts Gebnrtsdag, og hvorlunde
en ubekæmpelig Nødvendighed efter de første Vers tvang Bogen
ud af Haanden. Ubevidst frygter man for i Hofdigterens Værker
kun at støde paa saadanne gudsjammerlig kedelige, ex officio
forfærdigede Poemer. Overfor Tennyson er , en saadan Frygt
imidlertid ugrundet. Fraregnet et enkelt Digt til Dronningen eller
Prinsessen af Wales finder man ikke meget, der bringer den ædle
Lords Stilling i Minde. Lader man disse ligge og fordyber sig i
den mere private Del af hans Forfatterskab, og fortsættes
Bekendtskabet saa længe, til hans Vers bliver hjemlige og deres
Særkende kan skelnes, undgaar man ikke at blive betagen af den
søde og kraftige Kunst, hvormed de er skrevne. De aabenbarer
et Mesterskab over Formen, et Kendskab til Sproget, et Øre for
dets Musik og en Sans for Rytmens Forhold til Indholdet, der er
aldeles fortryllende; sjældent føles under Læsningen af hans Digte
den skærende Smerte, Anslaget af en falsk Stræng frembringer.
Overalt hersker den yndefuldeste Harmoni. Formerne følger
hinanden i pragtfuld Rigdom fra skære Smaasange, der melodiøst
synger sig selv, blidt rislende som Vand fra klare Kilder, til
værdigtrædende, dæmpetnynnende episke Versemaal, til
storm-baarne, ildsvangre Langstrofer. De sidste sjældnere, ti Digterens
Æmner indbyder kun til sparsom Anvendelse af dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free