- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
870

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han klart dokumenterer Blodoverførelsens Nytte i visse Tilfælde
og paaviser den eneste korrekte Maade, paa hvilken denne
Operation kan gøres. Og saa overbevisende og udtømmende vare
hans Undersøgelser og Resultater, at da der en Snes Aar efter
i Tyskland opdukkede en ny Kurmetode, Lammeblodstransfusionen,
der som alle nye Kurmetoder gjorde sig gældende med Brask
og Bram, fremviste vidunderlige Resultater, navnlig hos
brystsvage, og adopteredes af Læger ogsaa udenfor Tyskland,
behøvedes der ikke andet end en Henvisning til Panuras gamle
Arbejde for definitivt at banlyse Metoden fra den ædruelige
videnskabelige Lægekunst. Panums Arbejde tryktes tillige paa Dansk i
Bibliotek for Læger, ligesom det ogsaa udkom selvstændigt hos
Forlæggeren Reimer i Berlin.

Men Panum hvilede ikke paa sine Laurbær; han var en
Mand, der overhovedet ikke kendte ret meget til Hvile. Efter
Fremkomsten af det nævnte Hovedværk fulgte Slag i Slag andre
Afhandlinger, alle givende vigtige Resultater af grundige og
omfattende eksperimentelle Undersøgelser, dels bevægende sig paa
Omraader, der vare beslægtede med hint Værks, dels angribende
nye. Som særlig vigtigt og aabnende ganske nye Synspunkter i
Biologien maa hans Arbejde om Misdannelserne fremhæves
(»Unter-suehungen uber die Entstehung der Missbildungen, zunächst in den
Eiern der Vögel«. Berlin, 1860). I dette Arbejde paa viser han
paa sin ejendommelig klare og logisk stringente Maade, hvorledes
forskellige Misdannelser eksperimentelt kunne fremkaldes ved
bestemte kunstige Indgreb, og fastslaar saaledes, at ogsaa denne
tilsyneladende saa uberegnelige og lunefulde lusus naturæ er
afhængig af klart paaviselige naturvidenskabelige Love. Han har
ogsaa senere (i København) givet vigtige Bidrag til disse
indviklede Forholds Opklaring ved Undersøgelser af Fostre fra
Pattedyr og Mennesket. Mellem hans øvrige Arbejder fra Kiel maa
endnu fremhæves hans Undersøgelser paa Ophthalmologiens
Om-raade (»Physiologische Untersuchungen uber das Sehen mit zwei
Augen«, Kiel, 1858, og flere Afhandlinger).

Saaledes tilbragte Panum 11 lykkelige og glimrende Aar i
Kiel; hans videnskabelige Navn førte talrige Disciple fra
Tysklands forskellige Egne til hans Laboratorium, hvor man vidste, at
der arbejdedes med en Alvor, Paalidelighed og Energi, som søgte
sin Lige. Ved sin Moderation, sin rolige og energiske
Fordybelse i Videnskaben kunde han i det mindste nogenlunde holde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free