Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Er der altid saa morsomt her om Lørdagen?« sagde Jenny.
»Gaar hele Huset med Listesko for ikke at bringe Kludder i
Tankegangen? — Gaar De ogsaa hele Dagen og muler, Hr. Jensen,
naar De skal til det? — Det manglede bare, at man skulde strø
Bark paa Stenbroen og tale Fingersprog. Jeg finder det ikke
comme il faut saadan at sætte hele Huset til at tænke paa Præken,
jeg finder, at Onkel netop skulde tale om det, han laver, han
kunde maaske faa en Dessin, en Vending; jeg kunde sagtens
fortælle ham noget, han kunde bruge. Skal vi gaa med Respirator
hele Dagen, Asta?«
»De maa huske paa, hvad De jo ikke har Forudsætninger
til at forstaa, Frøken, at det ikke er saa let at udtænke en
Prædiken, som De tror,« sagde Jensen strængt.
»Nej, Gud bevares! Det maa ikke være morsomt at samle
Skriftsteder sammen og sige noget om dem.«
»Det er en Gerning, som kræver Ro og dybt Tankearbejde;
der maa være Stilhed, for at Sindet kan samles og Aanden tale.
Naar jeg skal tænke, saadan som nylig 3dje Søndag efter Trinitatis,
da jeg prædikede over Lucas 15de, gaar jeg ud i Skov og Mark
for at blive ene og vandrer hele Dagen rundt under Løvet med
min Notebog og Blyant i Haanden.«
»Har De da ikke Frokost med i en Botaniserkasse? Det
maa jo tage paa Kræfterne at finde paa. — Jeg kender en
Forfatter, som siger, at det, han tænker bedst efter, er et halvt
Rundstykke med røget Gaas.«
Jensen opgav ethvert Forsøg paa at faa hende til at fatte
en Præstemands Lørdagskval, han fandt hende pjattet, næsvis, —
verdslig.
Hvilken himmelraabende Forskel mellem hende og saa Asta,
der sad stille drømmende med sænkede Øjelaag og kløede Hvalpen
paa Næsen.
Asta saa op og mødte hans varme beundrende Blik; hun
blev rød og rejste sig.
»Jeg har noget at gøre i Rullestuen. Det er bedre vi gaar
derover for ikke at forstyrre Fader.« —
Rullestuen laa ovre i en Længe, den var et lavt Rum med
Træluge ud mod Haven, lerstampet Gulv. Gennem Loftet stak
Høtotter ned fra Stænget ovenpaa. Midt paa Gulvet stod Rullen
med en stenfyldt Kasse over de runde Stokke. — En Pige kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
