- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
106

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Henrik Pontoppidan: To Gange mødt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trængende Lys. En Sunddamper kom plaskende ind imellem
dem med sit ilder-røde og katte-grønne Øje under en uafbrudt
Piben og Hvæsen. Inde fra den illuminerede By lød et dumpt,
fjærnt Røre.

Vaklende, næsten som i en Ru8, steg Reinald ned i Jollen,
der straks førte ham i Land.

Den første, han mødte over Toldbodtrappen, var et Bybud,
der stod under en Lygte og læste i en Avis. Med bankende
Hjærte sneg han sig i en Bue udenom ham, idet han ivrig
undersøgte det blaa, opdunsede Ansigt. Men dette røbede intet.
Ikke heller Toldbetjænten, en lille mut Fyr, der tavs undersøgte
hans Ransel, bragte ham nogen Oplysning. Men idet han nu
gennem Porten traadte ud i den øde, taagede Gade, hvor enlige
Skikkelser ligesom sky strøg sig hen langs Murene under det
matte Lygteskin, grebes han paany af denne mærkelige Tavshed,
der fik Blodet til at standse i hans Aarer.

»Skulde det allerede være hændt?c tænkte han igen.

Og uvilkaarlig forstærkede han sine Skridt, idet han
ængstelig skottede op til hver og en af de Lygtepæle, som han
kom forbi.

Pludselig standsede han. Det forekom ham, at en stærk,
sveden Brandlugt sænkede sig over Gaden. Han gik ud paa
Kørebanen for at se sig omkring. Men i det samme ringede en
sprukken Klokke lige bag ham, og fra en Brændevins Skænkebod
væltede et Par højrøstede Gæster ud paa Fortovet.

Han skyndte sig bort og vilde just dreje ned ad Bredgade,
da han gennem Taagen opdagede en Række store Plakater, der
var slaaet op paa et Plankeværk noget derfra. Der gik paany et
Stød igennem ham. Borgeropraab! för det gennem hans Hoved,
og med lange Skridt listede han over Gaden.

Men ved en fjærn Lygtes usikre Lysskær læste han derpaa:
Fru Menter! Sidste Koncert! Teater! Ekvilibristen
Tehjung-Tchang! Storartet Præstation i den højere Luftgymnastik! Masse
kommer!!! . . . Væggetøj fordrives! ....

Der lød en tør Hoste et Stykke fra ham. Han saa’ sig
omkring og skimtede en Politihjælm, der langsomt nærmede sig
inde fra Grønningen .... Han sneg sig uset om Hjørnet og
kom ind i Store Kongensgade.

Her var der fuldt af Lys og Folk. I tætte Skarer
strømmede spadserende fra begge Sider hen over de smattede For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free