- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
248

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selv om man nu ikke tør gaa saa vidt, at man hævder,
at der heri ligger et positivt Bevis for, at der ikke har været
nogen Guldmangel, saa kan man i det mindste sikkert hævde
det, at der heller ikke fra den anden Side er paavist noget Punkt,
hvor den formodede Guldmange] har indvirket paa Varepriserne,
og det tilkommer dog dem, der hylde denne Anskuelse, at føre
Beviset for dens Rigtighed.

— Tilhængere af Teorien om Guldmangelen kunde dernæst
spørge: »Ja men hvorledes er det da muligt, at de Lande, der
gik over fra Sølvmøntfod til Guldmøntfod, kunde tage det Guld,
de behøvede til deres nye Guldmønter, uden at der derved kom
Mangel paa Guld i de gamle Guldlande; disse havde jo forud
ikke mere Guld, end de behøvede, og naar de maatte afstaa saa
betydelige Summer, maatte dette dog angribe deres Beholdninger
og frembringe Mangel det ene eller det andet Sted?« Svaret
her-paa er ikke vanskeligt. For det første var det Guld, söm de
nye Guldmøntlande behøvede, ikke saa meget som man skulde
tro, og des uden er den civiliserede Verdens Forraad af Guld til
Penge stadig bleven større og større, ti om der end har været
en Tilbagegang i Guldproduktionen, har denne dog vedvarende
været meget stor.

Som det vil ses af omstaaende Tabeller, er de civiliserede
Landes Beholdning af Guldpenge eller af Guld, der henligger i
Beholdningerne, vokset meget betydeligt. I 1870 var
Beholdningen 10,700 Millioner Reichsmark, men i 1884 var den vokset
til 13,091 Mili. Reichsmark, altsaa en Tilvækst i dette Tidsrum
af 2291 Miil. Reichsmark. Men nu er den hele Beholdning, som
Tyskland har af Guld, kun 1572 Mili. Reichsmark og den
skandinaviske Møntunions Beholdning af Guld er kun 115 Mili.
Reichsmark, saa at alt, hvad disse Lande have draget til sig af Guld
siden 1870, er adskilligt mindre end den Tilvækst, den civiliserede
Verden i samme Tidsrum har faaet ved nyt Guld.

Vanskeligere bliver det at forklare, hvorledes i den nyere
Tid foruden de nye Guldmøntfod-Lande tillige flere andre Lande,
navnlig de forenede Stater i Nordamerika og Italien, have kunnet
opsamle store Forraad af Guld for at forberede en Overgang til
Guldmøntfod (de forenede Stater havde i 1885 en Guldbeholdning
af 3209 Mili. Frcs., Italien en Beholdning af 735 Mili. Frcs.), uden
at der derved er opstaaet et Tryk paa Guldmarkedet, en Mangel
paa Guld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free