- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
637

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der i den menneskelige Natur gives andre absolut uafviselige Krav
end de materielle, en anden Hunger og Tørst end den, der stilles
med Mad og Drikke, en ideel Side, der ganske vist betinges af den
materielle, men som ogsaa betinger og paavirker denne i højeste
Grad. Vi ville altsaa søge at besvare det Spørgsmaal: hvad
Værdi har den geologiske Viden om vor Jordbund for begge Sider
af vor Natur og først foY den materielle? Her vil det da for det
første være indlysende, at Danmarks vigtigste Erhvervskilde,
Agerdyrkningen, staar i et meget nært Forhold til en Videnskab, der
handler om den Jordbund, af hvilken Agerdyrkningen uddrager
sine Produkter. Ganske vist er det kun den allerøverste
Jordskorpe, som Landmanden pløjer og tilsaar, og han kunde for saa
vidt synes at savne Anledning til at bryde sig om alle ældre
Dannelser. Men saa snart Spørgsmaalet om Jordforbedring rejser
sig, opstaar med det samme det Spørgsmaal, om ikke Jordbunden
selv i større Dybde gemmer de Æmner, som enten fra første Færd
af har manglet i dens øverste Lag eller er bievne udvaskede af
Regnen eller udtrukne af Plantevæksten. Her er der navnlig et
Stof, som under begge de sidstnævnte Paavirkninger efterhaanden
bliver sjældnere i vor øverste Jordskorpe, men som er af en saadan
Betydning for Planternes Ernæring, at det nødvendigvis paany
maa skaffes tilveje, det er Kalken. Heldigvis er jo nu vor
Jordbund i Dybden uudtømmelig rig paa dette Stof, men det er
Geologien, som viser Vej i Dybet. Dog er det ikke Kalken i sin
rene Form, der bedst egner sig til Forbedring af kalkfattige Jorder,
men den Blanding af Ler og finfordelt Kalkstof, som vi kalder
Mergel. Men ogsaa denne Blanding er tilberedt for os af Naturen
selv og nedlagt i vor Jordbund i mægtige Aflejringer. Idet nemlig
den skandinaviske Indlandsis gled ned over vort Land, bragte den
de forvitrende Urbjærges Ler, hvoraf dens Bugflade var smudsig,
i nøje Forbindelse med Kalkpulveret fra vore egne knuste
Kridl-og Kalkdannelser og ophobede saaledes paa mange Steder den
blandede Jordart, som i en fjærn Fremtid skulde gengive vore
delvis udtømte Agre deres tidligere Frugtbarhed. Det er jo
bekendt, hvilket Opsving det danske Landbrug fik, da man i
Begyndelsen af dette Aarhundrede første Gang merglede vor Jord i
stort Omfang. Men ogsaa i Fremtiden vil denne Jordart, især
naar den anvendes med mere Forsigtighed og større kemisk og
fysiologisk Indsigt end ved dens første Benyttelse, vedblive at udøve
en mægtig Indflydelse paa vort Landbrugs produktive Ævne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free