Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være nogen Grundforskel paa Tankegangen i dem og i det
foreliggende Skrift, skønt de ikke følge dettes Rammer og heller ikke
alle Vegne dets Synspunkter. Det skal tilføjes, at det kun vil blive
Forholdene i det egentlige Danmark og ikke tillige dem i Norge
og i Hertugdømmerne, som ville blive Genstand for Omtale.
I.
Enevældens Oprindelse og Organisation.
Der er vel næppe nu nogen, som vil slaa sig til Taals med
at opfatte Enevældens Indførelse b|ot som en Følge af den
almindelige europæiske Udviklingsgang, der førte fra Aristokrati og
Feudalvælde til Autokrati. Det er de enkelte her hjemme virkende
Aarsager, som den moderne Forskning ønsker at faa slaaet fast;
den gaar ud fra, at selv om en vis almindelig Strømning kan føre
til Resultater, som ligne hverandre i de forskellige Lande, saa
afhænger det af de enkelte givne Forhold, hvorfor netop denne Form
af Resultatet fremkommer. En Udvidelse af Kongemagtens
Myndighed, var nu en længe forberedt Begivenhed i Danmark.
Statsforandringen 1536 havde lagt Grunden dertil, de følgende Kong«:
havde arbejdet videre derpaa. Men at Kongemagtens Forøgelse
netop blev saa stor, som den blev 1660, saa mægtig, at den
sprængte alle Baand, dette var ikke saa meget en Følge af
Kongemagtens egen Styrke som af de andre Statsmagters Svaghed. Det
er næppe rigtigt, naar en ansét historisk Forfatter har prist
Kongemagten som den, der havde forberedt Løsningen af de politiske
Opgaver, der laa for ved det syttende Aarhundredes Midte, og som
Stænderne havde forsømt eller ikke formaaet at løse1). Ti bos
Christian IV findes ved Siden af hans betydelige Initiativ en ikke
ringe Famlen og Usikkerhed netop overfor de foreliggende
Samfundsopgaver, og hvad Frederik III angaar, da bærer han ikke
alene Hovedansvaret for den ubesindige Krig med Sverig, der nqar
havde gjort det til en Umulighed at løse nogen Opgave, men der
mærkes ogsaa hos ham og hans Dronning en stærk Hensyntagen
til deres og deres Dynastis personlige Interesser, som ikke altid
faldt sammen med Statens virkelige Tarv. Det er derfor næppe
det oldenborgske Kongehus’ egen Modenhed, der har givet det et
’) A. D. Jørgensen, Den historiske Udvikling i Danmark i Henseende til
»Magtens Tyngdepunkt”. Særtryk af „Dagbladet”. Kbh. 1884. S. 14 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
