Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: Sceniske Reform-Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En saadan Kunsts Forhold til et Folk giver sig af sig selv:
den er en Tilgift til Øjets Lyst og Ørets Behag. For at være
andet og mere, maa en Kunst eje mer end Skønhed: Liv.
Det var et Par Fyrster, som vilde gøre Tysklands
Scenekunst til dette mer. Og hver paa sin Vis søgte de at gengive
Kunsten Livet, der var dødt under Maskerne.
II.
Ludvig II. var den ene af disse Fyrster.
Han elskede Schiller til Forgudelse. Som ung tilbragte
han halve Dage med begejstret at deklamere »Don Karlos« for
sin Moder, Dronningen; da Hohenschwangau-Tiden kom, blev
Staldkarle og »Gemene« dresserede til at fremsige Schillerske
Vers. At værne om Schiller er da ogsaa fremfor alt hans Maal
i de handlekraftige Mellemaar paa Teatret.
Kong Ludvig maatte være let modtagelig for
Schiller-Dra-merne. Han greb begejstret ideale Følelser klædte i saa
glansrige Ord. Han læste ikke disse Vers, de levede om ham. Men
naar han opsøgte Teatret for at se sine Yndlingsværker, blev han
saaret af Teatrets Fattigdom, som saa slet tog Kampen op med
hans Fantasis Rigdomme.
Han genfandt paa Teatret ikke Læsningens Straalebillede.
Han søgte Grunden i Fremstillingen og fandt en Forklaring: det
Drama, han med Begejstring havde læst, havde han ikke set
spillet.
Han fandt hverken Begivenhedernes nødvendige og vante
Sammenhæng eller Scenernes ordnede og rette Følge; og han
savnede sine skønneste og mest blændende Ord: Man opførte
— saa’ han — ikke Mesterværkerne selv, kun Lemlæstelser af disse
Mesterværker.
En Barbarflok af Regissører havde klippet og nappet og
syet sammen. Det var Regissør-Saksene, der havde bibragt de
store Digtninge de Saar, af hvilke de forblødte.
Mod Regissør-Udgaverne rettede Kongen sine Angreb; og
som vanligt taalte han ingen Akkorder; han befalede, at
Hofteatret i Munchen skulde opføre de klassiske Hovedværker i den
originale Skikkelse uden nogen som helst Afkortninger. Munchen
oplevede en Række Teaterforestillinger, der trak ud til Klokken
tolv, og — Kongen forblev saa utilfredsstillet som før: Ordene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
