Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For den første Analyse deler Samlingsbegrebet, det sociale
Problem sig i en Mangfoldighed af højst forskellig Art, men lader
sig i Virkeligheden føre tilbage til to Elementer: et psykologisk
og et økonomisk. Der er Tingenes Logik, o: et Samfunds fysiske,
geografiske og historiske Forhold og de politiske og økonomiske
Magtforholds Fordeling; det er den ene Faktor, og altid den største
Magt. Men der er ogsaa Følelsens Logik, o: Følgerne af de af
stærke Følelsesbølger ledsagede Ideer om og Krav til Livet og Lykken,
en overordentlig sammensat Følelse, sammensat af de herskende
Livsanskuelser, Nerver, Drifter og Temperamenter, et Kaos, der
dog former sig til én bestemt Grundfølelse, ud fra hvilken Dommen
over den tidligere og den nuværende Tid fældes, og
Fremtids-haabet og Fremtidsfordringerne fødes, og denne reale Livsfølelse
er den anden store historiske Magt. Det er Forholdet mellem disse
to Magter, der ere bestemmende for det sociale Problems Indhold,
Styrke og Form.
At dette Aarhundrede gik ind til en stor og ejendommelig
Historie vil allerede kendes af den uhyre Forandring i Følelsens
og Tingenes Verden, der afsluttede det 18de Aarhundrede, og som
kunde betegnes ved saa uensartede Ting som Romantiken og
Dampmaskinen.
Der foregik en sælsom Forandring i Følelsens Verden.
Efter Aarhundreders Gæring og Vækst i det skjulte greb en stor
og ny Idé om social Lykke Menneskenes Sind. Det literære Udslag
af denne Følelse finder vi i Sturm- und Drangperioden, i Goethe’s
og Schiller’s høje Humanisme, i Rousseau’s Raab: vend tilbage til
Naturen og i Romantikens Leg med det ironisk frie Menneske,
der paa tysk Grund altfor hurtig endte med en Vandring i
Middelalderens tætte og mystiske Skove og i politisk Henseende
med Reaktion, medens den senere, efter Revolutionen, paa fransk
Grund blev en metafysisk Socialisme (St. Simon; Fourier) og en
social Poesi (G. Sand; Victor Hugo), der igen gik svanger med
Realismen. Og denne trodsige Livsfølelse, denne stormende Attraa
mod Livet og Lykken, denne Hjærtets Uendelighed i Kamp med
Samfundets Skranker, blev ved sin Udbredelse til Samfundets store
Lag en universel og social-politisk Følelse. Den viste allerede tidlig
dette ved at afsætte sit politiske Udtryk i denne Fortale til
Aar-hundredets Konstitutioner, »Menneskerettighederne«, der saa at sige
er et Resumé af den sociale Tænknings Arbejde i 2000 Aar, og
ved sin Virkning maa betegnes som det højeste lovgivende Dokument
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
