Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talen, Formen, Manden var af en sær kølende Virkning.
Rundt om i Salen førtes dæmpet Samtale, en Stund tegnede det
til almindeligt Opbrud. Mange vaklede øjensynlig og trak sig tilbage,
nogle i Tillid til Mandens stille-kloge Blik, andre af en vis Mistro
og Uselvstændighed: Vilde Niels Madsen, Skærup — saaledes hed
han —, der var en af Egnens rigeste Mænd, ikke være med, uagtet
han ikke havde noget at indvende mod Planens Ret og Fornuft,
saa maatte der stikke noget under.
Kristen Jensen vandt vel endnu en Gang Ørenlyd. Han
stred tappert, varmt, hans Minespil fik et anstrængt Præg, Blikket
en egen fanatisk Glans, der mindede om en Sekterer, men han
trættedes hurtig, øjensynlig stærkt paavirket af Skuffelsen. Han
havde troet at drive en Kile ind i en skær Træbul, og saa fandt
han et Stof, filtagtigt blødt, hvor Kilen var saa temmelig uden
Virkning. Forøvrigt var der en ejendommelig Forskel paa de to
Talere. Medens Kristen Jensen var tildannet efter Aviser og
politiske Møder, havde Snit som en »Rigsdagsbonde«, saa var der
hos Manden fra Skjærup noget, der ganske anderledes bragte Bud
fra Bondegaardens stille, sunde, daglige Kaar, en selvstændig Ro,
en oprindelig Friskhed i Udtrykket, en Bevidsthed om Ansvaret i
alt, hvortil man føjede sit Ja, som randt af det bedste i
Bondelivets stilfærdige Vækst, og som har givet sig forholdsvis lidt
til Kende hoé de Bønder, der har ført Ordet i vort offentlige
politiske Liv.
Mødet sluttedes under Opbrud, Støj og højrøstet Samtale.
Slaget var tabt for Bygningsmændene, men de holdt paa
Illusionerne saa længe som muligt. I den lille ivrige Klynge under
Talerstolen, som trofast holdt ud, tegnede man Aktier, men da
Ordførerne foreslog, at der sognevis skulde vælges Repræsentanter,
som i snævrere Kredse kunde virke for Sagen, rystede de gamle
Bønder paa Hovedet og trak sig tilbage.
Ved Bortgangen kom jeg i Samtale med en af Kristen Jensens
Tilhængere og antydede Mødets Skuffelse.
Han svarede: »Ja, her er Folk, som uden Skade kan taale
ot Par Provisorier til, men alligevel, havde vi været saa vaagne
i Seksogtreds, saa havde de Herrer ikke snydt os.«
Paa mit Spørgsmaal, hvorfor man ikke havde bragt Politiken
paa Bane, svarede han: »Det vil jo koste mange Penge med den
Bygning, og det er Tider, da en skal se sig to Gange for, men
kommer Politiken frem, er der mange, som kun ser paa den.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
