Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Kr. Erslev: L. Holberg: Kong Valdemars Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om end Hr. Holberg paa mange Punkter har været heldig, saa
har han dog ikke ret Klarhed over, hvor Sammenligningspunkterne
egentlig skal søges. Naar han atter og atter søger sine Paralleler
i den samtidige Forfatning i Udlandets Stater eller finder
Forbilledet for danske Retssætninger i Datidens kanoniske Ret,
saa er det halvvejs rigtig, men ogsaa kun halvvejs og knap det.
Der er jo den store Grundforskel mellem Valdemarernes Danmark
og saa Fastlandsstaterne eller England, at i disse Lande havde
Lensvæsenet forud naaet sin fulde Udvikling og var nu snarest i
Tilbagegang; i Danmark derimod ligger der forud for det trettende
Aarhundrede intet Lensvæsen, ingen Opløsning af Rigsenheden i
Smaadele, hvori Hertuger eller Grever har taget hele
Regeringsmyndigheden og gjort de jævne Frimænd til deres Vasaller eller
Fæstebønder. Vil man da i Udlandet genfinde det Udviklingstrin,
paa hvilket Danmark stod i Valdemarernes Tid, saa nytter det
ikke at søge i Samtiden; man maa gaa længere tilbage, til England
før den normanniske Erobring, til Merovingernes og Karoliugernes
Tid i Frankerriget. Her finder man den samme Brydning mellem
den gamle folkelige Forfatning med Midtpunkt i Frimændenes
Folketing og den ny, samlet om Kongen og hans Stormænd, der
i Danmark fremtræder i det trettende Aarhundrede, den samme
Modsætning mellem det gamle Krigsvæsen, der beroede paa, at
hver fri Mand var Kriger, og det ny, hvor Hæren er sammensat
af Kongens Mænd, de rustede Ryttere. Valdemarerne søger at
gennemføre en Ledingsordning, hvorefter Krigstjænesten gaar paa
Omgang mellem Bønderne; Karl den Stores Lovgivning stræber i
ganske den samme Retning. Hos Franker og Angelsakser søgte
Bønderne at unddrage sig fra Ledingspligten ved at overdrage
deres Jord til en Stormand, og Kongerne tog Forholdsregler
herimod; netop det samme gaar Valdemar Sejr ud paa i sin
Forordnings § 2.
Valdemarernes Danmark staar da i sin hele Samfundsbygning
paa det Stadium, hvor de ældre europæiske Stater stod flere
Aar-hundreder før, — og dog lever Valdemarerne samtidig med
Plantage-neterne i England, med Stauferne i Tyskland. Hvad der er
natur-groet i Danmark, udviklet inde fra, det ligner Forholdene i hine
Stater saa meget tidligere; jævnsides gaar der imidlertid en
Paa-virkning fra Samtidens Lensstater og fra det Kongedømme, der
vokser op i Kampen med Lensmændene. Det er dette indviklede,
dialektiske Forhold, det er nødvendigt at have skarpt i Øje, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
