Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ophøjet. De andre Klasser af Folket og særlig de, der dannede
den offentlige Mening, for saa vidt som man kan tale om en
saadan paa den Tid her hjemme, saa vistnok snart tilbage paa
de 16 Aar fra 1730 til 1746 som en Uhyggelighedens og Mørkets
Tid, hvor ogsaa Kongehuset kun lidet havde befæstet sin
Myndighed i den almindelige Bevidsthed ved at leve klosterlig afsondret
fra den øvrige Verden. Forf. slaar ogsaa noget ind paa en
teologisk Skrivemaade, naar han ender sin Bog med, at ikke blot
Kongen selv, men ogsaa de Mænd, der stode ham nærmest,
virkelig bestræbte sig for at vandre for Guds Ansigt og gøre
hans Vilje. Han har dog selv ikke undladt at fremhæve Kongens
stærke Magtfølelse, hans Haardhed imod Anna Sofie, hans
Utilbøjelighed til at have Mænd ved sin Side, der som Ivar
Rosen-krands ikke vilde »flaltere« ham, hans Mistænksomhed, der ledte
ham til at holde af Krogveje, hans Hensynsløshed overfor Frederik
Liitken og hans Indgriben i Domsmyndigheden, og han erindrer
sikkert ogsaa Kongens Udtalelse om, at han hader Forræderen,
men vel kan modtage Forræderiet, for saa vidt som det tjæner
hans Interesse. Hvorfor da ikke hellere sige, at Kristian VI
trods sin pietistiske Grebethed og sin oprigtige Religiøsitet ikke
var en saa gennemarbejdet Personlighed, at han kan stilles op som
en udpræget Modsætning til de tidligere Konger, overfor hvem Forf.
saa skarpt fastholder Forskellen mellem deres Fromhed og deres Liv?
Der bliver ikke lidet tilbage at rose hos Kristian VI, især
hans Reformlyst og store Arbejdsomhed, og det kan ogsaa kun
være en Ære for ham, at han følte Sympati for og med den
Bevægelse, der kraftigst havde grebet Nationen i hans Regeringstid;
det er ikke saa mange danske Konger, om hvem dette kan siges.
Men herved kom han tillige til at staa fjendtlig overfor andre
samtidige Rørelser, som det danske Folk senere kom til at sætte
større Pris paa. Det er den bedste Maalestok for hans
Begrænsning, at Holberg ikke befandt sig vel ved den Aand, der
gennem-trængte hans Regering.
— Det har ikke saa meget været Hensigten med disse
Linjer at levere en udtømmende Kritik af Provst Koehs Bog som,
næst at henlede Opmærksomheden paa dette læseværdige Skrift,
at fremhæve nogle andre Synspunkter, under hvilke det behandlede
Æmne formentlig fortjæner at ses.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
