Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa mig*. Lunding er et genialt Fund. Selv i saa løselig skitseret en Person
som Opdagelsesbetjænten er Stregerne gjorte med Livets egne Farver, dog har
Forfatteren ved Anvendelsen af denne Figur været lidt uforsigtig, det er ikke
faldet Modstandere vanskeligt at fæste Benævnelsen melodramatisk til den
Scene, hvor han overrasker det muntre Selskab, hvori Fremstilleren af Betjænten
vel har sin ikke ringe Skyld. Dog selv en venlig Betragtning spørger forbavset,
hvorledes han kommer ind, ti hvad enten han som paa Teatret kommer fra
Sovekammeret eller som i den trykte Tekst fra Entréen, er det, som gik han
gennem lukte Døre.
Dr. Brandes er som Forfatter i ikke ringe Grad kræsen, man mærker del
gennem hele Dialogen: efter Personernes skiftende Stemninger bøjer Talen sig,
støttet af et omhyggeligt Ordvalg, med smidige Rytmer, paa en og samme Tid
dækkende og dog røbende den talendes Karakter. Han har en afgjort Sky for
Døgnets Trivialiteter, de fleste Repliker besidder i høj Grad Stil, og man kan
lede hele Stykket igennem uden at finde et eneste Udtryk, Hverdagslivets Tale
alt har traadt fladt; det er Dr. Brandes’s store Ære at have tilført vort Sprog
ny ejendommelige Udtryk, og det ej alene for ny Tanker, men ogsaa for gamle
kendte Forestillinger; de skal nok vide at finde Indgang i Sprogbrugen. Stykkets
Repliker besidder fuldt ud den Gennemsigtighed, der bedre end mange og lange
Taler af Ræsonnører eller lignende unødige Personer, giver Besked om hvad
der rører sig i Menneskets Indre. Blot ét Eksempel blandt mange: ingen, der
er udrustet med et lille Gran Lydhørhed, vil under Annies Samtale med Moderen
om den unge Nandrups Frieri være et eneste Øjeblik i Tvivl om, at hendes
Hjærte banker kun for „den kloge Mand* Gerner. Heller ingen vil tvivle paa,
at hun efter Samtalen i hans Kontor løber lige hen paa Karnevalet og forlover
sig med „Hansemand*.
Opførelsen af Kærlighed gjorde det kgl. Teater megen Ære, og særlig
glædelig var det at se de unge Kræfter staa sig bravt Side om Side med de
bedste ældre, det berettiger til gode Forhaabninger om en lys Fremtid for Teatret.
Med Rette vakte Frk. Emma Langes Elise Holden glædelig Overraskelse;
der var over hendes Spil her en kæk Given-sig-hen, som er ny hos hende:
som hun i første Akt kunde lægge sig i Stolen, saa Kjolen strammede om
hende, medens de krydslagte Fødder ligesom lidt ulaalmodigt vippede deres spidse
Støvlesnuder frem nedenfor den side Kaabe. Højest naaede den unge Dame
i tredje Akt, i Scenen hos August; der kom en halvdulgt Spot og en frittende
Nysgærrighed i hendes Stemmes Klang, da Talen faldt paa Livet „derovre*,
som i Forbindelse med del kolde, haarde Blik i Øjet forraadte, hun var
besluttet paa et snarligt Brud. Og hvor snildt dækkede hun ikke Elises
indtrængende Inklination for Mengels Oljemølle under en lidt sødladen og en god
Del kælen Fortabthed, medens de hvide Tænder bed fast ned i de røde Læber:
hun blev sin Lykkes egen Smed, og det var hun sig vel bevidst, da hun med
Armene over Kors satte sig knejsende ned i Sofaens gyngende Fjedre. Ogsaa
de to andre unge, Hr. Mantzius og Hr. Poul Nielsen, maa nævnes med
Hæder. Den første var yderst pudsig i sin omtaagede Forfjamskelse, derimod
fandt han intet ret Udtryk for Sundings beundrende Taknemmelighed overfor
August. Den anden havde i god Forstaaelse af den unge Nandrups Kendskab til
Paris nærmet sin Maske henimod franske Karrikaturtegninger af dumme
Rig-inæml. der paa Operaballer tages ganske artigt ved Næsen af snedige Pigebørn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
